Wild cards til NM i Matchrace
NM i matchrace i weekenden 29.-30 Sep. har haft så mange afbud, at stævnet er i fare. Kommer der ikke flere, må vi aflyse, siger arrangørerne, der nu giver wild cards til nye besætninger.
- Der skal være mindst otte teams for at gennemføre Nordisk Mesterskab i Matchrace, ellers er det ikke et officielt NM, og stævnet kan ikke beholde sin grade 3. Det fortæller Søren Laugesen fra Match Racing Danmark, arrangører af NM i samarbejde med Middelfart Sejlklub.
Wild Cards til nye besætninger
- Nu har vi besluttet at give muligheden for, at mindre rutinerede besætninger skal have chancen for at sejle med i et grade 3 stævne, der ellers kan være svært at kvalificere sig til, en slags wild cards, siger Søren Laugesen.
Søren Laugesen fortæller at det er en lidt ”sjov” situation.
- Mange af de gode teams er blevet så gode, at de prioriterer de store stævner i udlandet. Og det er jo godt, at de bliver inviteret til dem, men det betyder at de ikke har tid til at komme her.
Søren peger på, at der er et generationshul, og at det ikke ligefrem myldrer med nye hold.
Interesserede hold kan henvende sig til Søren Laugesen på Match Race Danmarks hjemmeside, og gerne inden mandag.
Tilmeldte til NM i Match Race d. 29.-30 Sep. 2012.
- Martin Mehus, NOR
- Lucas Lier, DEN
- Martin Boidin, DEN
- Halvor Frisk, NOR
- Camilla Ulrikkeholm, DEN
- Victor Ogeman, SWE
Joachim Aschenbrenner, DEN still not confirmed.