Gå til hoved-indhold
Lars Ive er her på sin XP-38, hvor han er taktiker for Peter Kampmann under Big Boat i Kerteminde. Foto: Troels LykkeKort Nyt
Lars Ive er her på sin XP-38, hvor han er taktiker for Peter Kampmann under Big Boat i Kerteminde. Foto: Troels Lykke

Hvem: Lars Ive - Hvorfor: Fordi han forlod North Sails

Direktøren fra North Sails smækkede ikke med døren, han lukkede heller ikke døren hårdt. 61-årige Lars Ive vil bare gerne skrue ned for sit arbejdsliv. Som formand for Danboat delte han vandene.

Af Troels Lykke |

Lars Ive er en markant personlighed, der fornylig stoppede som administrende direktør for North Sails over 300 ansatte i Europa og i New Zealand.

Forinden var han administrerende direktør hos Matas A/S, indtil han i år 2000 skiftede til et job som salgs- og marketingdirektør i Th. Wessel & Vett A/S (Magasin).

Lars Ive vil ikke arbejde sig ihjel, forklarer han lidt dramatisk til minbaad.dk. Han er gift, har fire børn og fire børnebørn.

- Hvis jeg skal lave noget andet, så er det nu, ellers er det direkte på pension fra North Sails. Måske skal jeg undervise igen på CBS, men ellers skal jeg se meget mere til mine børn og børnebørn. Jeg skal ikke søge nye udfordringer, men affordringer, hvor jeg har lidt mere kontrol over min egen tid, siger Lars Ive vi fanger, mens han er på vej på lossepladsen i nærheden af Rungsted.

Om sine mere end syv år hos North Sails, hvor han har fået ros for at være kreativ, siger han:

- Jeg har haft en super tid hos North Sails. Det er en fed butik med super medarbejdere om det så er i forsendelsen eller i produktionen eller hos sælgerne. Jeg har nydt de syvethalvt år. Det ville jeg aldrig være foruden, det har været fedt at være i førerstolen med de folk.

Ledelse

Om ledelse siger han:

- Uden udvikling går folk i stå, hvis man ikke tager chancer kan det være lige meget, da jeg kom var North Sails en lille virksomhed, i dag er den et A/S, der er største sejlloft i verden, målt på omsætningen.

Minbaad.dk har mødt Lars Ive flere gange, både når jeg har besøgt North Sails i Allerød, men også da han var formand for Danboat, og Lars Ive har altid et hurtigt, åbent svar og gerne en markant holding, hvilket er guf for journalister.

Fik venner og uvenner

Han stillede også op til interview da Danboat gik konkurs og som han har haft venner, fik han også uvenner, da han var i spidsen for Danboat, da brancheforeningen foreslog at Bella Center skulle holde den årlige bådudstilling, uden at støtte bådmessen i Fredericia.

Senest har han markeret sig som næstformand i KDY, der har indgået et samarbejde med Hellerup og Skovshoved Sejlklub om elitearbejdet.

- Jeg vil lægge mere energi i KDY-arbejdet for at få folk ud og sejle, men jeg vil også sejle i min XP 38 og nu kan jeg komme tidligere ned til båden, siger Lars Ive, der virker helt afstresset.

Lars Ive åbner bådudstilling i Tuborg Havn for få år tilbage. Foto: Troels Lykke

content-loader
content-loader
content-loader