Gå til hoved-indhold
Peter Abildgaard fra TORM fonden (tv) overrakte TORM-prisen vandrepokalen til Jørgen Henrik Jensen, Fredericia Motorbådsklub og Peter Thomsen, Fredericia Sejlklub. Foto: Katrine Bertelsen.Kort Nyt
Peter Abildgaard fra TORM fonden (tv) overrakte TORM-prisen vandrepokalen til Jørgen Henrik Jensen, Fredericia Motorbådsklub og Peter Thomsen, Fredericia Sejlklub. Foto: Katrine Bertelsen.

TORM pris til Fredericia

Fredericia Sejlklub og Fredericia Motorbådsklub modtog i går TORM fondens pris for et enestående samarbejde om udvidelse og renovering af Fredericia Lystbådehavn.

Af katrine bertelsen |

TORM’s pris til en klub eller en person(er), der har gjort noget helt særligt for sejlsporten i løbet af det forgangne år, gik til Fredericia Motorbådsklub og Fredericia Sejlklub.

Sammen står de to klubber for en omfattende renovering af Fredericia Lystbådehavn, hvor havnen er bl.a. blevet oprenset og der er et ny klubhus på vej. Projektet opererer med et tocifret million beløb, som klubberne selv garanterer for. Fra Fredericia var Jørgen Henrik Jensen (Fredericia Motorbådsklub) og Peter Thomsen (Fredericia Sejlklub) mødt op i TORM fondens lokaler i Tuborg Havn for at modtage prisen.

Peter Abildgaard, underdirektør i TORM sagde.
- I har fået det hele til at lykkes i Fredericia Lystbådehavn. Det er et stort projekt hvor både det at få hold på økonomien og samarbejdet mellem klubberne er beundringsværdigt.

TORM fondens adm. direktør Jens Bjergmose ønskede tillykke og roste samarbejdet, men sagde også, at projektet har betydning for sejlsporten i bred forstand.

Jørgen Henrik Jensen fra Fredericia Motorbådsklub sagde i sin takketale, at havnerenoveringen  har rystet klubberne grundigt sammen, og det modsætningsforhold der har været i mange år er helt væk.
- Havnen vil styrke samarbejdet mellem klubberne. Fredericia Lystbådehavn har en unik beliggenhed, og vi er stolte af og lidt overraskede over, at andre lægger mærke til os og projektet.

Dansk Sejlunions formand Hans Natorp fremhævede i sin korte, men præcise tale netop samarbejdet og den nytænkning der ligger bag havnerenoveringen,
- Det flytter jer op på et nyt niveau, sagde han.

TORM-prisen, en meget stor vandrepokal og en check på 10.000 kr blev overrakt de to repræsentanter for hhv. motorbådsklubben og sejlklubben af Peter Abildgaard fra TORM fonden.

Du kan læse og følge med i havnerenoveringen i Fredericia her: www.fflfredericia.dk

content-loader
content-loader
content-loader