Gå til hoved-indhold
Glad Essex Girl besætning på Bornholm.Kapsejlads
Glad Essex Girl besætning på Bornholm.

Essex Girl vinder løb Bornholm Rundt

Efter 16 timer og 25 minutter kommer Essex Girl i mål som den første båd i Bornholm Rundt, og med kun 3 minutter til nummer to båd vinder Essex Girl sejladsen. De blev nr. 6 efter DH overalt. Video fra Lauge Philipsen.

Af Troels Lykke |

Essex Girl rapporterer fra Bornholm Rundt:

Målgang klokken 03:25 efter en forrygende sejlads som bød på både let, ingen, frisk og op til 12 m/s. vi har sejlet i solskin, og skønt vejr, det har på alle måder været en rigtig god sejlads.

Vi har sejlet super koncentreret, formåede at holde båden i fart i næsten vindstille omkring

Rønne, Sejlads i let luft er ellers en disciplin vi under tidligere sejladser har haft store problemer med.

Konkurrenterne

Efter at have sejlet side om side med to andre deltagere, en Mumm 36 og en First 34.7, det var tydeligt at vi ikke var de eneste der havde noget at se til den lette luft. Med det lykkedes og vi lunne lægge afstand til de to både.

Ved solnedgangs tid sejlede vi med flot fart omkring Dueodde, vi valgte at gå godt fri af kysten, hvilket, taktisk var den helt rigtige beslutning.

Det skulle senere vise sig at flere deltagere blev fanget i vindhuller omkring Bornholmer kysten, hvilket medførte store tidstab, en enkelt båd måtte udgå efter at have brugt maskinen, og det udelukkende for at undgå grundstødning.

Da vi slap Bornholm og satte kursen mod Simrishamn var det i god luft og med en skærende spiler der fungerede helt efter hensigten. Rorsmanden Bjarke viste lige så gode takter som Kim og holde super flot bådfart, i et splitsekund viste B&Gén 15 knob til stor jubel for de som var på dæk.

Ingen sku tabe sig på turen

I kabyssen sørgede Lene for, på bedste vis sørget for at hverken kvinder, mænd eller mus tabte sig på turen. køkkenet peakede da der blev serveret Panna cotta, med hvid chokolade, hyldeblomst marinerede jordbær og chilli...... say no more ! !

Efter målgangen tidligt på morgenen blev båden rigget af, sejlene blev skiftet til transportsejl, og vi kunne alle, efter fotografering og mole-øl, gå på køjen for at sove og blive friske til aftenens fest hos

Simrishamns segelsällskap som var værter for både sejlads samt efterfølgende fest og dans på havnen.

Ved præmieoverrækkelsen benyttede Skipper Jan Olesen, lejligheden til at sige tak for en vel arrangeret sejlads, og samtidig tilkendegive at Essex Girl kommer igen til næste år, både fordi det er en rigtig god sejlads, men også fordi at netop Bornholm Rundt er en sejlads i fremgang.

Over de seneste år har sejladsen trukket flere og flere både til. Hermed også en opfordring til at tage den beskedne tur mod øst, og sejle sammen med broderfolket hensidans.

Resultatlisten

1. Essex Girl 1:01:42:53 corrected

 2. First 34,7 1:01:45:27 corrected

 3. Bongo 960 1:02:03:04 corrected

 -

 8. J105 1:03:52:43 Corrected

 9. Mumm 36 1:05:37:16 corrected

Tak for en god sejlads.... at sejle er at leve _/)

www.bornholm.nu/?Id=43895

content-loader
content-loader
content-loader