Gå til hoved-indhold
Den første i550 er næsten færdig. Se den på lørdag i Horsens.Udstyr
Den første i550 er næsten færdig. Se den på lørdag i Horsens.

Sportsbåd i550: Se den på lørdag i Horsens

Den første danskbyggede i550 sportsbåd, kan ses hos Horsens Yachtværft på lørdag. Du kan følge arbejdet med den rappe racer, der er færdig i løbet af sommeren, fortæller Søren Buhl.

Af katrine bertelsen |

Horsens yachtværft med Søren Buhl og Viva arkitekter med Søren Nielsen fik i 2012 rettighederne til at producere selvbyggerkits, byggefærdige både, og udvikle og producere dele og udstyr til den amerikanske sportsbåd i550. De forventer at være færdige med den første i løbet af sommeren, hvorefter nummer to startes.

Status for I550 sportsbåds projektet

Søren Buhl fra Horsens Yachtværft skriver til minbaad.dk.

Så er det endelig en realitet, Vi er i gang. I uge 4 ankom de første to byggekits fra vores underleverandør. Alt havde klappet og det hele var gået som smurt. De modtagne DXF filer var uden problemer blevet konverteret og programmeret i CNC fræseren og vi har nu modtaget 2 x 19 stk. perfekt udskårne krydsfinerplader - Rigtigt flot arbejde !!!

Step 1: Byggebedding

Efter en større oprydning og organisering kastede vi os over byggebeddingen, og efter at have brugt en aften på at lime de lange planker sammen startede jeg så en lørdag morgen med at få samlet og udmålt en bedding. Kølspringet blev omhyggelig målt ud og blev bygget op som en slags negativform. Vi var nu klar til at bygge båden.

Step 2: Samling af bund og sider

I uge 7 tog vi torsdag og fredag i brug. Vi havde forinden samlet bunden, der består af 3 stykker 6 mm krydsfiner. Bunden blev lagt ud på beddingen alle skotter og kølkassen blevet støbt fast på båden efter "stitch and glue" princippet. Nu er vi klar til at montering af lønningsliste og en langsgående stringer i fribordet. De 2 sider der udgør fribordet er samlet og klar til at blive monteret som det næste step.

Sideløbende med skroget har vi arbejdet med ploggen til et nyt hængslet ror  med et specialdesignet balanceprofil. Der er også  arbejdet med en helt ny "Ducktail" bulbkøl. En lille bulb, der vejer 80 kg og er udført efter de seneste designkoncepter, i en profil der sikre størst muligt lift når der sejles ned af bakke. Disse er nu næsten klar til at lave den endelige form af. Ror og køl leveres som færdigstøbte sæt i det færdige byggesæt.

I godt selskab

Den næsten færdige i550 kunne ses på BoatShow Fredericia, hvor Horsens Yachtværft deltog med en lille udstilling af i550 sportsbåds projektet.

- Vi var så heldige at komme med i Dansk Sportsbåds Klub lille, men eksklusive stand, fortæller Søren Buhl og fortsætter. - Vi var i fornemt selskab med sportsbåde som Carbonite 21, Seascape 18 og ikke mindst Jørgen Kjær Frandsens ekstreme australske sportsbåd.

- Der har været stor interesse for vores i550 på projektstadiet, det er vi jo oprigtigt glade for og har store forventninger til fremtiden, slutter Søren Buhl.

Se den på lørdag

Alle der har lyst til at høre mere om i550 er velkomne til at besøge Yachtværftet i Horsens og se, hvordan processen skrider frem. Der er åbent hus på lørdag, hvor du kan se den nybyggede sportsbåd i550.

Få mere info om i550 på linksne herunder.

www.horsensvaerft.dk

www.i550.org

www.i550sportboat.com

www.i550class.org

Fakta om i550:

  • Length: 18' (5.5m)
  • Beam:  8' (2.45m)
  • Draft:  4'5" (1.4m)
  • Disp:   800lbs (350kg)
  • Keel weight:    165lbs (75kg)
  • Sail Area Up:  236' sq. (22msq.)
  • Sail Area Dn:   592' sq. (55msq.)
  • Crew:  2 - 3
content-loader
content-loader
content-loader