Gå til hoved-indhold
Sådan så det ud i Mumm Stelton Cup i år, hvor der var let vind. Fotos: Søren Holmark Vedbæk SejlklubKapsejlads
Sådan så det ud i Mumm Stelton Cup i år, hvor der var let vind. Fotos: Søren Holmark Vedbæk Sejlklub

Anders Dylov fortæller om Mumm Stelton dyst

25 sømil, så lang var banen i Mumm Stelton Cup for en Matcher 31er med Dylov og mandskab, der tog en andenplads og slog bl.a. en B/one og Boatspeed 23, men tabte til X-35er.

Af Troels Lykke |

Vi var kommet i et lidt underligt løb sammen med små 20 fods både og store X 35’ere, man skulle tro, at kapsejladsledelsen havde siddet tilbage med disse 6 både og så kastet dem ind i samme løb uden nogen særlig begrundelse.

Det fortæller tv-journalist Anders Dylov. Han fortæller videre:

Vejret indbød til perfekt sejlads med skiftende vindretning dog mest fra vest og med masser af sydgående strøm. Besætningen var helt klar med Kaare som sædvanlig gæstegast til denne sejlads.

Svær start

Starten var svær, da de fleste ville starte til luv men havde svært ved at komme af sted på grund af strømmen, vi så en vinddrejning kort før start som betød at læ mærke havde 20 graders fordel, der startede vi og kom virkelig godt af sted.

Da vi kom mod land og slog over var i top tre, men vi havde vendt for tidligt og røg ud i strømmen, dog fik vi hurtigt rettet fejlen og kom rundt som syende båd af de 30 både i vores start!

Det næste ben var et langt spilerben som vi kom rimeligt ud af, derefter et kort lille foran tværs ben som træk farten ud af båden, vi gik med ét fra 6 til 3 knob vi tror vi ramt en kæmpe ø af søgræs!

Et langt krydsben tilbage mod Vedbæk ændrede desværre ikke på vores placering, de store både omkring os sejlede bare forbi. Tilbage var bare et 6 sømil, et håbløst ben som sendte os på halvvind ud i Øresund og retur!

Bovspryd og asymmetrisk spiler en fordel 

Det gav de både med bovspryd og asymmetrisk spiler en stor fordel! Og da vi kom ud til mærket vendte vinden så vi fik kryds tilbage i mål, det var sidste chance for at komme tilbage i toppen.

Det lykkedes til fulde, vi sejlede mere end 15 minutter ind på den lille hurtige Boadspeed 23 som ikke kunne levede op til sit navn! Den lå med skipper Jørgen Kjær helt stille tæt ved mål, mens vi vendt på vindspring og sejlede god boadspeed!

Det blev til en meget tilfredsstillende 2. plads, mens førstepladsen blev besat af en hurtig X 35, Viatempo fra Helsingør med Morten Lorenzen om bord.

Resultat Løb 15

1 X-35 Viatempo Jan Madsen HAS 675,0 04:29:10 04:48:40 1 Pr.

2 Matcher 31 Chroma.dk Anders Dylov KDY 717,8 05:18:57 05:23:19 2 Pr.

3 Boatspeed 23 Seldén Jørgen Kjær Frandsen KTM 660,8 05:16:40 05:41:11 3

4 B-one Floor Marine Axel Waltesdorh KSK 718,6 05:40:10 05:44:15 4

5 J/92S Jolene Maria Westeman HYC 677,4 05:50:58 06:09:37 5

6 X 35 Plan2B Peter Bolvig SS 689,0 UDG -

Se flere resultater

content-loader
content-loader
content-loader