Gå til hoved-indhold
Columbus og samtidens forestillinger om, hvad der gemte sig ved horisontens kant, spændte fra skønne kvinder til havuhyrer. Foto: WikipediaKapsejlads
Columbus og samtidens forestillinger om, hvad der gemte sig ved horisontens kant, spændte fra skønne kvinder til havuhyrer. Foto: Wikipedia

Skafte-Holm: Eventyret om Columbus

Tiden går langsomt om bord på ”Marie Sofie”. Der bliver fisket, trimmet og fortalt historier. Læs eventyret om Columbus, frit opfundet af besætningen.

Af katrine bertelsen |

Når dagene ligner hinanden med medvind på cykelstierne, 20 grader plus om natten og ulidelig varme om dagen, og dagens dont består i at holde sin egen hygiejne i top, passe fodertiderne og bare sidde og kigge og tænke, så begynder ens hjerne at finde på!

Fisker Michael har fisket med dørg siden Gran Canaria, og sidder som en kat, der venter på mus. I går havde vi så meget bid, at jeg slap en lille vind, da jeg forsøgte at hive kolossen ind. Fiskestangen knækkede og det lykkedes os ikke at få rekorden på dæk. Bid var bid, men Fisker Nobel tænkte – min tur kommer. Det gjorde den senere på dagen med en sølle guldmakrel på ikke engang en meter - dog tæt på.

Overfiskemester

Han brugte det meste af dagen til at filetere, prøvesmage sushi og vænne sig til sin nye selvudråbte position som mesterfisker. Jeg lagde mærke til, at sidst på dagen omtalte han sig selv i ”vi” form. Og da tidspunktet for afskylning og oprydning kom, betød: ”Vi må se at få ryddet lidt op”, at han da havde tænkt sig at se til med en smøg i flaben, mens fiskeri-elev-aspiranterne klarede det rengøringsmæssige! Mestre er svære at styre!!

Trim og optimering

Senere på aftenen gik snakken om fem cm ind og fem cm ud på genakkeren, og da vi har været ombord i snart to uger har jeg så meget føling med båden, at jeg ikke mere behøver at se på loggen, hvor hurtigt vi går. Den store fartskaber om bord er kappen i det kæmpe storsejl. Hvis der sad en og trimmede konstant, så ville gennemsnitsfarten være 1 knob højere.

Columbus dukker op

Snakken gik og vi talte om, hvordan man gennem tiderne har krydset Atlanterhavet ligesom vi gør nu. Snart kom emnet om Columbus færd på tale. Hvordan sejlede de? Hvordan turde de, og hvad mødte de? Mange overvejelser blev drøftet og så opstod ideen.

Vi skriver en lille historie om Columbus - hans forberedelser, hans sejlads og hans oplevelser på den anden side. Hallo! Hvad ved vi? Vi blev hurtigt klar over at vores viden om Columbus stammer fra en uddateret fortidig folkeskoletid og nogle løsrevne halve sandheder, men da vores fantasi ikke fejler noget så ligger historien lige på ruffet.

Jeg må gøre klart med det samme at den eventyrrapport som nu kommer, intet har med virkeligheden at gøre. Hvis den alligevel skulle indeholde elementer af sandhed, så må det henføres som utilsigtet hændelse. Den der tager spøg for spøg og alvor kun alvorlig - ja, de har forstået begge ting lige dårligt!

Hvis der er nogen der mener at vi nok har drukket af natpotten så er det ikke helt ved siden af.

Eventyret om Columbus – En fri fantasi

Sejlereventyret falder i 3 dele - Forberedelserne - Selve turen og Hvad de mødte i det nye Vestindien. Første del får i idag!

Columbus var en ener og allerede fra barnsben ville han vide og vinde. Han var strengt men dog kærligt opdraget, og fik hjemmefra en tro på selvstændighed og  frihed, hvilket var noget af en modsætning til den mest betydende magtfaktor i samfundet, nemlig kirken.

Han var navigatør og sejler af guds nåde, og dette kombineret med hans overtalelsesevner, mod og charme gjorde ham uimodståellig – særligt hos  kvinderne!

Columbus havde en allround maritim baggrund og dyrkede omgang med tidens lærde – særligt de med en mere naturvidenskabelig tankegang. Vi skal her huske at Columbus levede i 1400-tallet, længe før de store naturvidenskabelige gennembrud. Hans samtid var præget af overtro med selvopfundne kirkelige forklaringer på alt. Den videnskabelige metodetænkning var nærmest ikke eksisterende.

Portugal var i begyndelsen af 1400 tallet blevet umådelig rigt på at sejle til Ostindien - Ost betyder Øst. Søvejen syd om Afrika var lang, men portugiserne kunne navigere, skaffe søfolk og bygge hurtige skibe med stor lasteevne. Lissabon var et Mekka for sejlads og alle kom der for at lære.

Ægytisk bomuld og tjære

Columbus opfandt genakkeren i samarbejde med et sejlmageri på sydsiden af indsejlingen. Idag havde de nok heddet South Sails! Desuden arbejdede han med sejlfaconer, og særligt problemet med at kunne gå højt til vinden lå ham stærkt på sinde. Sejlpinden har han på samvittigheden – en måde at gøre sejlet større på uden at skulle forlænge riggen. Det lykkedes Columbus at finde en sejldug hos Ægypterne – det vi idag kalder ægyptisk bomuld – formstabilt og stærkt, men følsomt overfor ultraviolet lys. Det vidste Columbus, som derfor lod sejlene tjære, med tjære udvundet i Bjergene bag Oporto af den portugisiske bjerglærk. Hele Lissabon var gennemsyret af lugten af tjære - en lugt som gav udlængsel og søde minder fra Ostindien hos sømænd.

Den rigdom som flød til Portugal ad søvejen var enorm og levestandarden var Europas højeste. Børnene kom i skole og der var lægehjælp til alle. Det var ikke meget man kunne udrette på den tid, men kimen til oplysningstiden var lagt. Åreladning og uddrivelse af onde ånder og spøgelæser med alskens overgreb på patienter var hverdag, og dette kombineret med kolera og pest i perioder betød, at levealderen var lav – under de 40.

Ikke vand, men vin!

Selvom søfolk dengang levede lige på og hårdt skal man lige huske at livet til søs ikke var præget af helt de samme epidemier som på land. Så søfolk levede lidt længere og efter manges mening bedre! Om bord var mangel på rent vand og skørbug problemet. Rent vand kunne næsten erstattes af den Vino Verde med lav alkoholprocent, som vi kender fra Portugal idag. Mindst en liter pr. mand pr dag og hvis der blevet indtaget ferskvand fra tønder skulle det efterfølges af en glas portugisisk brændevin fra den bitre brænding. Dengang som nu kan en god gang brændevin forebygge megen dårligdom ombord.

Problemet med skørbug med betød at mange at fik hevet tænderne ud, så de ikke skulle sidde og spytte tænderne ud under skafningen ombord. Det gav også bedre ånde og holdt datidens frisører i arbejde – de fungerede som tandlæger.

Go west!

Columbus havde en Portugisertro på at man kunne komme nemmere til Indien end syd om Afrika. Han ville prøve at sejle vestpå, men turde næsten ikke sige det højt. Samtiden, med kirken i spidsen, lærte alle at jorden var flad, og at der var en kant. Columbus havde igennem samtaler med Professor udi navigation og kortlægning, Jeronimus Astronomikus drøftet dette i den loge, som de begge tilhørte og særligt det forhold, at solen stod tidligere og tidligere op på vejen til Indien og senere og senere op på vejen til Azorerne betød, at der måtte være noget med noget.

Jeronimus hviskede, at han havde en ide om, at jorden kunne være rund som månen, og at store planeter som jorden, var så store, at vi ikke opdagede, at vi en gang i døgnet stod på hovedet. Han underbyggede dette med at man kunne stå oprejst i en stor slynge hvis den bare kørte hurtigt nok rundt. Det med jorden var bare det modsatte. Columbus forstod intuitivt hans bevis og det gav ham ro og mod til turen over Atlantica.

Der skal findes penge

Der skulle skaffes enorme summer til denne rejse. Columbus mål var at skaffe tre sødygtige skibe, udruste dem, sejle prøvesejlads til Gran Canaria og ligge der i et halv år og vente på den rigtige vindretning. Han kendte Ventum Passatus fra sine besøg på Cap Verde – den passatvind måtte kunne bære dem frem.

Columbus arbejdede i to år på at skaffe pengene. Hans vid og charme var gode egenskaber i det arbejde. Han planlagde små eksklusive selskaber hvor han inviterede folk efter stand og indflydelse. Han delte gæsterne i pynt og fyld, og de der stod for fremskridt og nationalisme. Han lagde vægt på, at alle skulle føle det som noget helt særligt at være med. Til alle selskaber inviterede han unge dygtige mennesker med drive og mod. Han kunne det der med at skabe netværk omkring sig og folk betalte for at være med.

Rygterne om den fandens dygtige og gale navigatør, der ville sejle ud i ingenting løb helt til Spanien, hvor han via en gesandt blev inviteret til Madrid hvor Kong Ferdinand tog imod. Besøget var planlagt kort, men Columbus blev bedt om at blive. Det varende en måned før han igen, med den hestetrukne postvogn, tog turen tilbage til Lissabon. Dette besøg var nok det mest afgørende for at Amerika senere blev opdaget.

Penge fra kongen

Den spanske konge søgte fremskridtet og ville samarbejdet med Portugal, men havde på de indre linier store problemer med Baskerne. Han tog afsted med en lille hær bestående af ca. 100 ryttere. Den krudt som portugiserne havde hjembragt fra østen skulle gennem et gevær sikre ro i det urolige nord. Inden Kongen rejste gav han Columbus håndslag på at hjælpe med økonomi, opbakning og udrustning. En fjerdedel af udgifterne fik Columbus som lån der først skulle afdrages, når værdierne var hjembragt. Noget direkte sponsorat var der i første omgang ikke tale om. Columbus var ikke helt tilfreds med dette og bad om yderligere drøftelser.

Damernes ven

Inden Ferdinand tog til baskerlandet bad han Columbus udarbejde et budget. Ikke lige Columbus "cup of tea". Columbus var det talte ords mand og praktisk anlagt i et og alt. Allerede den første aften sad han og hang lidt med skuffen da Dronning Isabella spurgte til hans tanker og det hjalp. Hun kunne få tingene vendt og sat lidt på plads. Columbus hentede en flaske portvin fra vintageåret 1423 og allerede da proppen var løsnet var katten ude af sækken.

Hvordan resten af de 14 dage  gik kan i selv gætte gætte på, men der er nogen der mener at genmaterialet under den spanske krone fik et frisk pust. Under hjemrejsen var Columbus glad for livet. Et sponsorat på 275.000 crouponds og et lån på næsten det samme sikrede en god start. Aftalen var at han holdt det hele hemmeligt indtil den Portugisiske regering havde taget stilling.

Han talte dog med Professor Jeronimus som sin mentor. Jeronimus så Columbus potentiale klart og rådede ham til at kontakte storentrepenøren og conquistadoren Hugo Mateus Oro. Conquistador er noget man bliver i Portugal hvis man har foræret landet en opera eller opfundet penicilinen. Det betød at han var immun i retslige spørgsmål. Han var en rigtig landsfader.

Columbus relationer til det spanske kongehus blev hurtigt kendt og Columbus ønske om et møde med Hugo Mateus blev let arrangeret. Hugo var alderstynget og optaget af sin datters fremtid og sit eftermæle. Ret hurtigt opstod der sympati og ved en stor festlig lejlighed havde Columbus placeret sig ved siden af skønne Maria, men dog i passende nærhed af Hugo. Columbus noterede sig at Hugo var svært tilfreds med at være tilbords med rigtige sejlere med mod og store armbevægelser, og det forhold at den spanske konge havde sent sin søn til selskabet trak også i den rigtige retning.

Der blev slået på glasset og der stod Columbus med sin officersuniform uden manuskript og med ro på sig. Han havde ikke behøvet at sige noget - hans tilstedeværelese og hans intentioner var åbenbare - verden havde åbnet sig for ham. Han kunne mærke at Hugo ville til lommerne og skønne Maria sad og så sød og forventningsfuld ud. Efter middagen stod de på terassen på rådhuset i cascais så ud over havnen talte pænt og indforstået. Drak en kop kaffe fra afrika, røg tobak fra trankebar og fik den fineste portvin cuve royal  selektioner  par Columbus i små fine italienske glas.

Det gik nu hurtigt. Hugo var utålmodig som Columbus og der skulle indkøbes skibe, grej og besætningen skulle rekrutteres.

Der var bare det forhold at under al den drive og hype lå frygten for at skulle sejle ud over kanten. Blandt sponsorer og officerer var der for såvidt ro om at det gjorde man nok ikke, men blandt menige søfolk var tvivlen stor og voksende.

Der blev rådslaget og beslutningen blev at det nyttede ikke at forsøge at overtale befolkningen - det havde ingen gang på jord. Istedet vedtog den portugiosiske regering at alle der sad i gældsfængsel ville blive benådet hvis de på mønstrede og alle med domme for tyveri, vold og mord ville få nedsat deres straf med 50% plus at tiden til søs talte med i strafafsoningen. Som ekstra motivationsfaktor tilbød regeringen at give alle søfolk et års hyre som erfaren matros ved afmønstring.  Det gav pote. Fængslerne i Lissabon blev nærmest tømt og området ved havnen blev spærret af så de løsladte kunne arbejde på projektet uden afstikkere.

Den 21. juli sejlede Columbus tre skibe fra Lissabon. Gråd og vemodige vink stigende til hysteri blandt de yngste kvinder var scenen. Det menes at hele Lissabons befolkning samt øvrigheden og adelen fra hele landet var tilstede.  Over 100.000 på kajen har man kunnet sjusse sig frem til ved at kikke i kirkebøger og portugisiske papruller. 

Columbus bad sin skønne Maria blive siddende i den fine karet med sin tro følger sygeplejersken Florens. Maria var gravid, ked og skrøbelig dels pga omstændighederne og dels pga at Columbus aldrig rigtig havde sikret hende troen på det med den runde jord. Maria var skræmt fra vid og sans nok også fordi hun ikke havde nogen skolegang bag sig.

Dronning Isabella sendte sin betroede sektretær til stede ved afrejsen og han overrakte Columbus to ruller. Den ene rulle indeholdt nogle optegnelser der var forsøgt oversat til portugisisk og den anden rulle indeholdt nogle kortskitser under overskriften Atlantis Geografica Publikatione Nordica. Begge ruller var forsynet med segl i lak. Disse to ruller skulle senere komme til at få stor betydning.

content-loader
content-loader
content-loader