Gå til hoved-indhold
Bo Reker Andersen vandt for nylig i Berlin. ArkivfotoArkivfotoKapsejlads
Bo Reker Andersen vandt for nylig i Berlin. Arkivfoto

Rivalernes kamp i Hellerup

Scenen sættes i Hellerup på lørdag, hvor der er åbent klubmesterskab for OK-joller. Og de kommer alle sammen: Svendsen, Bo Reker, Myralf, Lindhardtsen, Claus Høj og Bo Petersen. Interview.

Af katrine bertelsen |

- Det bliver et rent mini-VM, siger Bo Reker til minbaad.dk, om klubmesteskabet på lørdag i Hellerup.

Det er en sammentømret flok af sejlere, der træner sammen. Men også er ærkerivaler, der alle har evnen og viljen til en god kamp, men også elsker at drille hinanden.

- Det bliver benhårdt det her. Vi har trænet flittigt, i sidste uge både fredag, lørdag og søndag, og i dag og på fredag regner jeg med, fortæller Bo Reker Andersen.

Tre sejladser

Klubmesterskabet bliver afgjort over tre sejladser, hvoraf den ene er en distancesejlads.

Bo Reker Andersen mener selv, at han har en god chance for at vinde - for jeg er hurtig i mellemluft, siger han.

Men lufter det lidt mere, er Jørgen Svendsen, Stefan Myalf og Bo Petersen favoritter, med Lindhardtsen som joker. Claus Høj Jensen, der har skiftet kølbåden ud med en OK-jolle har også chance for markere sig, - og han har lagt de fleste kølbådsmanerer af sig, konstaterer Bo Reker.

Party med ledsager

Efter sejladserne er der præmieoverækkelse, med en nyindstiftet vandrepokal, efterfulgt af middag og party med ledsager – hustru/registreret partner/elsker/eller sidste øjebliks escort – som der står i indbydelsen. Frank Berg, der også sejler med, er vinsponsor, så det lyder ikke kedeligt

Sejladserne kan ses fra molen på Hellerup Havn, og første start går kl. 11 på lørdag.

Se deltagerlisten her.

content-loader
content-loader
content-loader