Gå til hoved-indhold
En stille aften i måneskin, fra Sjælland Rundt 2012. Foto: Henrik JessenKapsejlads
En stille aften i måneskin, fra Sjælland Rundt 2012. Foto: Henrik Jessen

Sjælland Rundt 2014 – tilmelding åben - nu også for 2-hand-sejlere

Helsingør Sejlklub åbner for tilmelding til årets længste danske kapsejlads, der i år flyttet til 26. juni, for ikke at kollidere med Skt. Hans. VO 65 Team Brunel med Dolmer og Bekking sejler med.

Af katrine bertelsen |

Sjælland Rundt er i den grad manddomsprøven. Her plejer man at få alt... Fra kuling og regn til sol og vindstille. I 2013 havde kapsejladsen lige over 30 deltagere, det blæste ad H..... til og mange har været i tvivl om, at sejladsen blev til noget i 2014. Men det gør den!

Sejladsen flytter i år til den 26. juni for ikke at ligge for tidligt og ikke komme i konflikt med Skt. Hans. Arrangørerne vil igen i år starte torsdag aften for at have mulighed for præmieoverrækkelse lørdag aften og få lidt ’aftersailing’ hygge efter sejladsen.

Sejladsen, der er en af Danmarks ældste sejladser, er nu i 67 år blevet arrangeret af Helsingør Sejlklub, og var i mange år verdens største kapsejlads, med over 2000 deltagende både.

Internationale deltagere

Der er få danske kapsejladser der også er kendt internationalt. Sjælland Rundt er en af dem. Og i år bliver der ekstra international fokus på sejladsen, idet det hollandske Volvo Ocean Race hold, Team Brunel har valgt at bruge sejladsen som en del af deres forberedelse til racet rundt om jorden.

Sejladsen er stadig lige spændende og varieret, og efter mange sejleres udsagn stadig en af landets smukkeste og mest alsidige sejladser. Kan man lide at prøve kræfter og sejle langt, så er her muligheden for i lystig kappestrid at nyde turen rundt om Sjælland.

Banen går oftest med Sjælland om bagbord – men ved ugunstige vejrforhold vil den gå modsat – på tre forskellige baner efter hvor dybt båden stikker og hvor høj masten er.

Hvem kan deltage

  • Alle sejlførende fartøjer har mulighed for at deltage
  • Sejlbåde med målebrev/klassebevis. (SR Racing)
  • Sejlbåde uden målebrev. (SR Cruising)
  • Sejlere der vil prøve kræfter. (SR Twohanded)
  • Sejlere der vil prøve det ekstreme. (SR Singlehanded)
  • Flerskrogsbåde.

Så find dit sø-tøj frem og tag en rask beslutning. Der er plads til alle i denne sejlads. Om du er proff eller amatør, så er udfordringen den samme. Tør du tage kampen op med Bouwe Bekking og Jens Dolmer fra Team Brunel - tilmeld dig nu - på Sjælland Rundts hjemmeside.

Hvornår: Torsdag d. 26. juni

Hvor: Helsingør Nordhavn ved siden af Kronborg Slot

Kilde: Helsingør Sejlklub

content-loader
content-loader
content-loader