Dansk 5. plads ved Wayfarer-VM i Toronto

Udklip fra logbogen, skrevet af Søren Svarre fra Roskilde Sejlklub:

Dag 1
Første sejlads gik i meget let luft, hvor vi fik en 3. plads efter en udfordrende start. Anden sejlads kom af sted på en svag søbrise, hvor vi lå 4. på første topmærkerunding. Desværre valgte vi den mindre kloge side på første løber. Vi fik dog kæmpet tilbage og landede en 13. plads. Efter første dag er vi samlet nr. 8.

Dag 2
Dag to går ikke over i historiebøgerne som et hit. Udsigten var fantastisk med god mellemluft og potentielt torden om aftenen. Fronten kom dog tidligt og lavede ballade fra morgenstunden, og første sejlads blev afblæst da vi som 4-5 båd var klar til runding af første mærke.

Efter to startforsøg gik en ny sejlads i gang. Vi rundede topmærket som fem, og gik af sted mod slagmærket. 200 meter nede af benet droppede vinden til ingenting og vi ”hang fast”.

Der var totalt vindstille i 15 minutter. De både der var gået dybt fik vinden først, da den kom igen. Vi rundede bundmærket som bundprop. En del både blev dog hentet på næste opkryds. Sejladsen blev afkortet ved topmærket, hvor vi lige nåede ind som plads 16. inden vinden gik i nul. Modstrøm forhindrede en del både i at fuldføre indenfor tidsfristen.

Måltagning fulgte ikke reglerne, idet der var udlagt et nyt måltagningsmærke i stedet for topmærket -  som ellers burde have været anvendt som finish line. Desuden var der ikke annonceret mærkeændring ved bundmærket. Det blev genstand for snak i krogene, men ingen vovede at ødelægge sejladsen for de som havde fået gode placeringer.

Efter denne afkortede sejlads klarede det helt op og vinden fyldte ind fra søen med den fedeste sejlvind 5-7 m/s. Desværre havde race officer, John Weakly (en meget enerådende herre med tropehat), blæst resten af dagen af klokken 14:45.

What a day! Vi landede dagen samlet som 10. og må se at finde elevatoren nogle point op i tabellen. En hård dag er slut, hvor vi lykkedes med en vis grad af damage control.

Dag 3
Efter en sur dag i går, fik vi klemt ballerne sammen og hentede en 3'er i dagens første sejlads. Vi sejlede midt på banen hele vejen rundt. Målgangen i denne sejlads var uhyggelig tæt, vi var kun 5 cm fra en to'er - men vi fik fumlet med læsningen af topmærket og målgangsmærke up wind med distance afkortning.

Det endte med rent match race med 397 (en smuk træjolle med kvindelig skipper. De var flyvende i den lette vind). Jeg havde vinklerne regnet ud - troede jeg, men fik fumlet med mærkerne og vekslede en sikker to'er til en tre'er (citat skipper).

Glæden var alligevel stor over at fiske en tre'er i land efter i går. Vindstyrke 2 m/s og ultra fin balance mv. var dagens nøgleord sammen med at lede efter øget tryk i klumper hist og her.

Der var vind på hele banen i modsætning til i går. I anden sejlads landede vi på en ”p-plads” (læs: dårlig start), og der skulle arbejdes og holdes hoveder kolde for at finde en "lane of free wind".

Vi fandt et godt spor og kæmpede med dalende vind. Efter et godt opkryds blev løberen nervepirrende, og vi jagtede med lette skæringer på op/ned banen de vindfelter, som tilbød sig med rimelige vinkler til bundmærket.

Efter endnu et "sid helt stille, find tryk og dybe rullevendinger kryds" kom topmærket og glæden var stor da sejladsen blev afkortet. Vinden var gående mod nul, men vi fik efter en ringe start drevet skuden over linjen som på 6. pladsen.

Dagen sluttede således med drømmen om, at hvis vi i morgen ville evne at slå elastikken dobbelt og få yderligere drev i propellen, så ville humørbarometret og tabelplaceringen kunne løftes et par hak. Efter tredje dag er vi samlet nr. 7.

Dag 4
Verdensmester fundet i dag. Det blev canadierne Peter E. Rahn og Axel Rahn. Det blev ellers en dag, hvor vi for alvor fik gang i rytmen.

I første sejlads om fredagen fik vi en god start, og med nogle gode slag op af banen lå vi ca. 200 m foran nr. 2 da vinden døde igen. På det tidspunkt var vi ca. 100 m fra topmærket (surt show!).

Sejladsen blev skudt. Herefter fik vi 3 sejladser, hvor vi fik en straf i næste start, som lige skulle godtgøres inden vi kunne forsætte. Det medførte start fra en rigtig dårlig position. Dog fik vi sejlet os rigtigt flot op på en 10 plads. I de to næste sejladser blev vi 2 og 3.

I hele stævnet har der ikke været nogen omstarter, kun individuelle tilbagekaldelser. Alligevel valgte the Race Officer (Mr. Tropehat) at alle dagens sejladser skulle starte med sort flag. ”Total mærkelig person”, citat gasten.Efter fjerde dag var vi samlet nr. 5.

Dag 5 – sidste dag
Jesper (en sejlende regnemaskine) havde regnet ud (allerede på vej mod havnen dagen før), at hvis vi kunne blive bedre end 7 i sidst sejlads - og have en båd imellem dem der lå nr. 3 og 4 samlet (vi lå nr. 5 inden sidste sejlads) - og den samlede nr 2. bliver nr. 7, så kan vi nå sølvet. Så game planen var klar. 

God start! Vi førte hele banen rundt, og kunne slutte stævnets sidste sejlads af med en 1. plads. Desværre blev vores konkurrenter 2., 3. og 4., hvilket betød, at vi sluttede af med en samlet 5. plads á point med nummer nr. 4., ét point fra bronzen og 3. point til sølvet.

Eftertanke…
”Wayfarer Worlds 2013 er sejlet over målstregen for denne gang. En super værdig verdensmester er fundet (far og søn). Nummer 2. og 3. var bestemt også super sejlere.

Mest imponeret er jeg over den gamle træbåd W397 med bronze om halsen” opsummerer skipper. W397 havde verdens enkleste opsætning og et team, som simpelthen bare var flyvende fra midten af stævnet i den tynde luft.

De var ikke de mest erfarende racere, men deres speed var out standing, og derfor sejlede de sig bare ud af problemerne! W10960 alias Krabask II for de seneste 11 dage glæder sig over at vores performance gik i vejret i løbet af stævnet og samarbejdet fandt en rytme, hvor speed også gav os mange frihedsgrader fra start til slut i de enkelte hit.

Vi er glade for en femteplads og ærlige/frække nok til at sige, at med lidt mere tur i stævneafviklingen, havde vi måske svinget os op på podiet.

Tja bom bom. Man lyder hurtig lidt høj i hatten med den ytring, men det er den holdning, som næste gang skal skærpe instinkterne endnu et hak for måske at hoppe op i tabellen. Vi er blevet mødt med fantastisk hospitality i Toronto de seneste 11 dage, og har haft stor fornøjelse ud af at understrege vigtigheden af at "fun" skal være det centrale element i Wayfarerklassen.

/Søren Svarre og Jesper Pilegaard