Gå til hoved-indhold
Prisen for ORCi målebrev er i år 1500 kr. som dækker omkostninger i Dansk Sejlunion og i DSV og ORC. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Prisen for ORCi målebrev er i år 1500 kr. som dækker omkostninger i Dansk Sejlunion og i DSV og ORC. Foto: Troels Lykke

Dansk måling til ORCi i april - med rabat i år

Så kan de store både endelig måles ind til ORCi. Der bliver to sessions i april, i hhv. Haderslev og på Øresundskysten. Prisen bliver bare 1500 kr., fortæller Mads Kolte-Olsen fra Dansk Sejlunion.

Af katrine bertelsen |

Generalsekretær i Dansk Sejlunion, Mads Kolte-Olsen skriver:

Flere ejere af store både efterspørger ORCi Målerbrev. Dansk Sejlunion vil meget gerne yde denne service, og Dansk Sejlunion arrangerer derfor i april i samarbejde med Deutscher Segler Verband måling to steder i Danmark til ORCi målebrev. Målingerne bliver formentlig i Haderslev og på Øresundskysten.

Prisen for ORCi målebrev er i år 1500 kr. som dækker omkostninger i Dansk Sejlunion og i DSV og ORC.

Særligt tilbud i år

Mads Kolte-Olsen gør opmærksom på, at prisen er et særlig fordelagtigt tilbud i år, så de sejlere der overvejer en måling til ORCi kan med fordel benytte tilbuddet i år, da det kan blive dyrere senere.

Dansk Sejlunion bliver kontaktpunkt for danske bådejere, som ønsker et ORCi Målerbrev. Dansk Sejlunion har herefter på vegne af de danske bådejere kontakten til DSV og ORCi.

Information om sted, tid og tilmelding til målinger vil blive annonceret på sejlsport.dk.

Dansk Sejlunion er i dialog med DSV om en aftale om de praktiske forhold i samarbejdet. De endelige detaljer forventes at falde på plads ved møde i marts.

content-loader
content-loader
content-loader