Gå til hoved-indhold
Man får en brugt X-99 for mellem 250.000 og 500.000 kroner.Kapsejlads
Man får en brugt X-99 for mellem 250.000 og 500.000 kroner.

En X-99 formands store kærlighedserklæring

Hvis formand Jens Haldager er lige så rosende overfor sin kone, som han er overfor X-99 klassen, så vil hun helt sikkert rødme. Læs om X-99 optimisme i 2013.

Af Troels Lykke |

Jens Haldager fra X-99 klubben skriver til minbaad.dk:

En hård og meget kold østenvind presser på i Øresund - jeg Længes efter at sejle. Men vel hjemme i varmen ser jeg, at der til X 99 internationalt Gold Cup i Danmark til sommer, allerede nu er tilmeldt 27 både fra 5 nationer.

Finland, Sverige, Norge, Tyskland og Danmark - Det er meget opmuntrende i en kold tid.

X 99 Gold Cup sejles som en del af X-Yachts store Gold Cup, fra Tuborg Havn den 17. til 20. juli, hvor båd nummer 106 blev registreret for få dage siden.

Der kommer hele tiden flere til i flokken, og vi kan se frem formentlig ca. 120 både i alt og heraf er de 25 % eller 30 både den gode X 99 klasse båd - Det varmer meget i en kold tid.

Weekenden før Gold Cup arrangerer Sejlklubben Sundet et Åbent Nordisk Mesterskab for X 99 klubben i Danmark.

Vi bruger stævnet som tune up, for bådene der kommer til Gold Cup få dage efter. Det betyder, at vi igen i år i X 99 klassen får en koncentreret sejleruge i juli med an masse god international sejlads.

Infomøde hos North Sails

For at varme op til sæsonen, holde vi vintermøde hos North i Allerød den 7. februar for hygge os sammen i klassen over lidt mad, og trim tricks for klassen sammen med North. Fra North Sails deltager Mads Christensen og Henrik Søderlund. Vi skal også tale om det kommende år i klassen. 

Ser man ud over bådbranchen mens vi fortsat ser tilbage på 2012 og prøver at se fremad i 2013, ja så ser jeg et billede af at klassebådene klarer skærene i bådbranchen nogenlunde godt.  J

Jeg kan derfor kun anbefale mange flere kommende bådejere, at de samles i en One Design klasse/entypeklasse. Og hvorfor så lige det. Er det ikke i orden bare at sejle?

Klassebåde har mange fordele

Klassebådene har mange fordele. Det er sjovere at sejle mod og med ens både, fordi man afregner på mållinjen inden for få meter eller centimeter.

Jeg ser også mange fordele ved den vidensdeling der er i klassebådene, og ikke mindst ser jeg i X 99 klassen et fortrinligt kammeratskab både under og mellem sejladserne.

Så er det værd at bruge både tid og penge på sejlads i entypeklassernen . Jeg vil her ikke undlade at nævne X 99. Hvor får man en kapsejladsbåd og turbåd for mellem 250.000 og 500.000 der både kan lave tursejlads og være med i de ret så interessante internationale sejladser.

Jeg ser ikke andre klasser der kan der samme og derfor holder jeg på. Tyskerne har for nogen år siden markedsført klassen som bådtypen, hvor man får to både for én båds pris, og de tager ikke helt fejl.

Sådan fungerer klassen. Vi har i det sene efterår det at 2 både er solgt til Bodensse, og til priser der helt ignorerer finanskrisen.

En rigtig god bådtype med god vedligeholdelse holde prisen hvis det er en X 99.

Ser man på entypeklasserne under et, skal man heller ikke undervurdere, at klassebådene får en meget stor hjælp af sejlmagerne.

Jeg er selv meget tilfreds med leverancerne fra NORTH, og ser at sejlmagerne udvikler designet hele tiden, udvikler materialer til klassebådene, og laver derfor bedre sejl til klassebådene.

Ingen kan være i tvivl om, at min passion er X 99 klassen, men jeg ser også, at mange af de andre klassebåde kan samles, om et værdifuldt kammeratskab og meget fine sejladser - længe leve klassebådene.

DM i Rungsted med Knarr, J80 og 101

Vi har i X 99 klassen besluttet at sejle DM i Rundsted sammen med J80, Knarr og Afrodite 101 - Gode entypeklasser.

Vi skal sejle på 2 baner, så 10 meter bådene som sidste år i Nivå,  sejler sammen med 5 minuttters tidsforskydning i starten, og det fungerer meget fint for begge klasser.

Når vi samler klasserne, betyder det, at det er mere overkommeligt og traktivt for klubberne, med en bedre økonomi, og vi får en masse gode kontakter til mange flere sejlere - Bedre stævner.

Vi laver fælles middag lørdag aften med formentlig mellem 200 og 250 deltagere i aftenarrangementet, og ca. 275 sejlere på banerne og kan nu annoncere at for de klasser der kan samle minimum 15 både til start vil North sponsere en klasse spiler. Én pr. en type klasse.

Lodtrækningsspiler

Vi har i X 99 klassen besluttet, at det skal være en lodtræknings spiler for alle deltagerne i den fælles middag om lørdagen - Et lod pr båd, og ikke en vinder præmie for de tre til fem hurtige både.

Vinderne har en særlig tradition for, at finde midler til at købe en ny spiler af og til, men ved at tage en lodtrækning for alle , går der et sus gennem selskabet og vi øger bredden i klassen - Alle kan pludselig vinde - Tak til North Sails  for det klasse initiativ.

Nu ser jeg ud af vinduet igen på Øresund, og pludselig ser jeg Øresund med andre tanker.

Jeg glæder mig til sæsonen i min X 99, sammen med min super gode besætning,  kammeratskab, nye sejl og hele klasseorganisationen venter på de nye oplevelser sammen.

Jeg vil så inderligt ønske, at mange flere vil oplever det fine kammeratskab i X 99 klassen, og kammeratskabet i bådene og kammeratskabet på molen efter sejladserne.

Det er det jeg savner om vinteren, men til fulde oplever om sommeren sammen med en flok rigtig gode kammerater og venner i klassen.

Vi mødes virtuelt

Om vinteren kan jeg trøste mig ved, at være i ret tæt kontakt med passionerede sejlere i X 99 klassen fra Bodensee, Kiel, Hamburg, Rostock, Sverige, Holland, Norge og Finland .

Vi mødes virtuelt om vinteren, og udveksler erfaringer, hjælper hinanden, og bygger forventninger om ny oplevelser for det kommende sæson op.

Til sommer, går vi ”live together”  igen - Det er bare sejler kvalitet. Jeg glæder mig til at se dem alle sammen.

Formand for X 99 klubben i Danmark

Jens Haldager

Jens Haldager ses her på en Xp 33. Foto: Troels Lykke
 

content-loader
content-loader
content-loader