Sejlklubben Sundet køber J/80 til skolesejlads
Sejlklubben Sundet supplerer nu med en mere sexet J/80. I forvejen har københavner-klubben Spækhuggere og Gaffelriggere. Se også populær dansk J/80 video.
Sejlklubben Sundet har nu købt en J/80 og i deres klubblad redegør klubbens Ole Brandt for hvorfor valget faldt på den amerikanske bådtype:
- Klubben nedsatte for et par år siden en gruppe, der skulle se på mulige nye skolebåde. Denne gruppe kom med en kraftig anbefaling af J/80, efter mange undersøgelser.
Dansk Sejlunion anbefaler også J/80, og mange klubber bruger dem allerede. På lærermødet den 3. april var der almindelig enighed om at støtte Skoleudvalgets forslag om anskaffelse af J/80.
Bestyrelsen har derefter sagt OK til, at vi begynder at afsøge markedet. Vi har ingen hastværk, vi skifter tidligst til næste sæson. Der har været røster fremme om at J/80 er for livlig for nervøse nybegyndere.
Til det er der to ting at sige:
1. Vi har ikke hørt om sådanne problemer fra klubber, der allerede har J/80.
2. Vi har stadig 2 Spækhuggere og 2 Gaffelriggere, så der er alternativer til eventuelle utrygge nybegyndere, skriver Ole Brandt.
Sejlklubben Sundet får nu en mere livlig båd.