Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Se vores klip i dag, hvor Olesen og Stanjek i GER 8455 sættes skakmat.
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Se dyr mærkerunding for Olesen og Stanjek

Claus Olesen og rorsmand skulle blive sekser for gå at videre. - Vi lå ellers til det, men fik ikke sat i banken på læns, siger Olesen, der tog 10. plads i Star Sailors League. Amerikaner vandt.

Af Troels Lykke, Bahamas |

Star Sailors League, der startede sidste år er slut. Der blev sejlet tre forrygende finale-sejladser i dag ud for Nassau Yacht Club.

Og desværre, set med danske øjne, blev Robert Stanjek fra Berlin og Aarhus-sejleren Claus Olesen, sendt ud i første sejlads, hvor fire blev stoppet.

- På første opkryds kommer vi ud til venstre, men vinden skralder aldrig, men mere ærgerligt er det, at vi ikke kommer ind foran tre både, vi ellers er foran på læns og derefter taber vi i mærkerundingen (se video). Vi er lidt irriteret og havde håbet på top syv, vi fik ikke lige bagdelen med, som Jesper Bank kan gøre det, når det gælder, siger Claus Olesen bag de mørke solbriller.

Han kunne dog smile foran klubhuset og vinder 6.000 dollars, som han skal dele med Robert Stanjek efter deres 10. plads, viser resultatlisten

- Vi sejler ikke for pengenes skyld, men for at sejle mod vennerne og så er der jo fedt herovre. Mange af sejlerne her møder jeg også i Drage-klassen, siger Claus Olesen foran klubhuset, hvor vinderen af stævnet, amerikanerne Mendelblat og Fatih blev smidt i vandet.

De sejlede bare super godt med god fart og vinder 40.000 dollars, mens Artemis-sejleren fra AC, Freddy Löof, og Anders Ekström vinder 30.000 dollars på en andenplads.

Imponerende Finnjolle-sejlere

Overraskende var det at den femdobbelte OL-medaljevinder, Robert Scheidt, med gasten Bruno Prada ikke kom blandt de fire, det gjorde til gengæld den unge brasilianer Jorginho Zarif fra Sao Paulo på 22 år og gast, de vandt 25.000 dollars. Han går for at være et gigantisk talent, der normalt sejler Finnjolle og vandt VM sidste år, som den yngste nogensinde i Finnjolle-klassen.

Årets verdensmester i Finnjolle, Gilles Scott fra England, tog 7. plads, men lå flere gange i sejladsen til at komme i top fire. Imponerende så god fysik de Finnjolle-sejlere har på læns, hvor de konstant pumper med storsejlet.

Robert Stanje fortæller at deres mast var for blød i dag i båden de havde lånt.

- Den var god i hård luft, men for blød til mellemluft i dag, siger den regerende verdensmester i Starbåd, Stanjek.

Se re-live her

Dennis Conner, dobbelt verdensmester i Starbåd og fire gange vinder af America's Cup, og OL-bronzevinder i 1976 i Tempest, delte medaljer ud. Han har lige købt en Mount Gay rom i baren, deres udsendte tog et glas rødvin før festmiddagen (vigtig info) Fotos: Troels Lykke

Scheidt sluttede overraskende kun på en 5. plads og vandt 15.000 dollars med hans gast, Bruno Prada.

Finnjolle-verdensmester fra 2013, Jorginho Zarif fra Sao Paulo, på 22 år lå helt fremme i finalen længe i dag, men sluttede på en 4. plads. - Han er fremtidens Torben Grael og Robert Scheidt, siger Ary Bereira, en brasiliansk kollega.

Torben Grael og De Almeida tog 13. plads. Foto: Martin-Raget

Claus Olesen ses her i dag i det spændende set-up, hvor sejlerne sendes hjem efterhånden. Det gør det mere publikumsvenligt. Han sejler også Starbåd i Danmark med Johnny Jensen fra Sønderborg.

De store Starbåds-gaster smed hinanden i poolen.

content-loader
content-loader
content-loader