Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

America's Cup-serie til Göteborg med AC45ere

Fint med M32 Cup og Extreme Sailing Series, men AC45ere foiler og så er de en del af det forjættede land, America's Cup, hvor Christian Kamp sejler for Artemis.

Af Troels Lykke |

Artemis Racing og Göteborg er værter for intet mindre end America’s Cup World Series i weekenden fra 28. til 30. august 2015. Og der sejles i de foilende katamaraner AC45, der svæver over vandet med 35 knob på en god dag.

Og stævnet i Göteborg betyder noget. For den totale placering i America’s Cup World Series vil gi startpoint til den 35. America's Cup kvalifikationen i 2017, hvor der forventes at skulle sejles i 62 fods foilende katamaraner.

- Det er en god mulighed for at Artemis Racing kan vise vores sport og vores America's Cup-program, fortæller Iain Percy, chef for Artemis Racing, hvor Christian Kamp fra Horsens er trimmer om bord.

Svenske Frederik Lööf, som vi møder i næste uge på Bahamas i Star Sailors League, er også en del af Artemis Racing.

- Der er et utroligt momentum i gruppen lige nu. Og vi håber at det svenske (og danske, red.) vi heppe på os, siger OL-guldvinder i Starbåd fra 2012, Frederik Lööf, der er taktiker for Artemis.

Max Salminen, OL-guldvindergast for Frederik Lööf, er grinder på Artemis.

- Det er utroligt hvad der sker med sejlsport lige nu med foiling både. AC45 er afgjort en af de mest spændende båd jeg nogensinde har sejlet, det er en utrolig følelse, når den løfter op og stikker af, siger han.

AC45 er dyrt legetøj.

content-loader
content-loader
content-loader