Gå til hoved-indhold
Taktiker Mette(tv) lægger en plan sammen med forgast Lisbeth. Josefine ordner spilerskøder. Foto: Katrine BertelsenSejlklubber
Taktiker Mette(tv) lægger en plan sammen med forgast Lisbeth. Josefine ordner spilerskøder. Foto: Katrine Bertelsen

Kapsejlads for rookies

Svanemøllekredsens spækhuggere er blevet renoveret, og kredsens kapsejladsskole kan nu fylde elleve både op med uprøvede kapsejlere.

Af katrine bertelsen |

Inspireret af Per Risvangs renoveringsprojekt af gamle spækhuggere i Aarhus, har Svanemøllekredsen også fået renoveret deres gamle spækhuggere. Det var Sejlklubben Sundet der tog initiativet til renoveringen, der er sket henover foråret.

Bådene bruges mest til skolesejlads, men også til kapsejlads. For at få de yngre og mere urutinerede (kap)sejlere på vandet, stiftede Københavns Amatør-Sejlklub (KAS) en kapsejlerskole, og nu er også Kvindelig Sejlklub og Sejlklubben København kommet med til undervisningen. Der udover deltager Øresunds Sejlklub Frem og Sejlklubben Sundet i samarbejdet.

Bådene bruges mest til skolesejlads, men også til kapsejlads. For at få de yngre og mere urutinerede (kap)sejlere på vandet, stiftede Københavns Amatør-Sejlklub (KAS) en kapsejlerskole, og nu er også kommet med til undervisningen.

Kapsejlerskolen sejler på mandage, før de med tiden bliver lukket ud fra ”børnehaven”, og får lov til at prøve kræfter med den ”store bane” om onsdagen.

Den første kapsejlads

Vi var med på Kvindelig Sejlklubs debutaften i spækhuggeren ”Hajo”, og det blev en hård omgang med hele fire sejladser. Om bord var fire relativt uprøvede kapsejlere, og instruktør Mette Jaqué Madsen. Deres udsendte fik fast plads ved hækstaget, for ikke at gå i vejen.

Undervejs blev kapsejladsregler og taktik ivrigt diskuteret. Især blev en situation, hvor en båd tørrede en anden båd af på et målmærke gennemdrøftet. Vi fik en 2.plads i en af sejladserne, og vi kom ikke ind som nummer sjok i de tre andre – et OK resultat.

Træningsstævne i juni

De nye kapsejlere deltager også i et træningsstævne den 22. juni, som Spækhuggerklubben inviterer til. På det tætplakkede program er der bl.a. instruktion og tilretning af bådene under vejledning af bl.a. Per Risvang og Jesper Andersen fra Aarhus Sejlklub, der også er med på vandet i gummibåde til den praktiske sejlads. Dagen afsluttes som den sig hør og bør, med moleøl.

Du kan læse mere om kapsejladsskolen på kvindelig-sejlklub.dk og kas.dk.

Læs mere om renoveringen af spækhuggerne, og kapsejladskolen i Svanemøllen i næste nummer af BådNyt.

content-loader
content-loader
content-loader