Gå til hoved-indhold
Ditte Juul fra Thurø er til dagligt lærer på Oure. Her ses hun lige efter skippermødet i Bogense. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Ditte Juul fra Thurø er til dagligt lærer på Oures sejllinje. Her ses hun lige efter skippermødet i Bogense. Foto: Troels Lykke

Oure-elever surfede 16,8 knob i Storebælt i Palby Fyn Cup

Kæmpe bølger og 19m/sek., gav de FEEEEDESTE surfture. Ingen kunne sove i Storebælt, der blev hujet og log-rekorden blev slået igen og igen, fortæller Oure-lærer Ditte Juul, der sejlede på DS 37er.

Af Troels Lykke |

Hold nu op en "weekend". Fru Juul har nu genvundet lidt af energien oven på Fyn Rundt efter at have fået 13 timers non-stop søvn i en dejlig varm og ikke mindst tør seng, sådan skriver Ditte Juul, tidligere OL-træner og topsejler i Europajolle. I dag underviser hun på Oure.

Til sammenligning blev det til knap en times søvn i en krængende racer-båd, DS 37 på 23:30 times tur med absolut ingen komfort. (ingen køjer, ingen pantry eller toilet, red.)

Tre Oure-både gennemførte

Fyn Rundt blev en hård affære, ud af 310 tilmeldte både udgik 100 både, men alle 3 Oure både med 5 elever på hver gennemførte det hårde løb.

Vinden drillede og drejede rundt med os, så det passede med at vi havde kryds det meste af vejen. Ud over de MEGA seje Oure elever, kan nævnes den fedeste lænse tur nogensinde op igennem Storebælt.

Kæmpe bølger og vinden målt op til 19m/sek, gav de FEEEEDESTE surf ture. Ingen kunne sove på det ben, der blev jublet, hujet og log-rekorden blev slået igen og igen. Vi målte 16.8kt som det højeste. Men er også ret sikre på at vi nåede op over de 17.....det var så vildt.

Vandt løb - tog andenplads i gruppe

Resultat mæssigt blev vores båd Oure 6 nummer 1 i vores løb og nummer 2 i den gruppe vi startede med ud af 49 både, viser resultatlisten.

Samlet blev vi nummer 20 i Palby Fyn Cup når der er blevet korrigeret for måltal, så det er mere end godkendt.

Kimen til det gode resultat var udover godt teamwork - friske og vagtsomme elever de taktiske valg vi tog i Lillebælt- og naturligvis det held der også skal til:)
Det var debut´en men absolut ikke sidste gang jeg tager den tur, fortæller Ditte Juul.

Ditte Juul og mandskab kommer udmattede i mål i Bogense.

Gasterne om bord var eleverne Cecilie Tveen Ussing, Sofie Melsen, Anne Sofie Birch, Julie Havn, Mads Vestergaard Dommerby og lærer Per Slengerik.

Oure elever på en DS 37er før start. Foto: Troels Lykke

Se minbaad.dks galleri fra sejladsen - se fotos fra starten

content-loader
content-loader
content-loader