Danmark Rundt Inshore: Vi skal have flere singlehandsejlere
Efter nogle mindre morsomme episoder i Fyenshav, er Erik Venøbo ude på sidste etape af Danmark Rundt Inshore. Det har været hårdt, men sjovt, siger han.
Der var afgang 13.16 fra Fyenshav. Vejret var bisset med vind på ca. 12 m/sek., og noget mere i pustene, men det var alligevel en lettelse at komme derfra.
– Der sætte jeg aldrig mine ben igen, lyder det fra Venøbo, oven på en morgen med forhindringer.
Før afsejlingen skulle de sidste rester fortøjning fjernes fra skruen, med en bådshage forlænget med en brødkniv.
Erik Venøbo valgte at lade storsejl være storsejl, og nøjedes med fokken. Den var til gengæld rullet 8 omgange ind. Op igennem Lillebælt blev vejret mere og mere skidt, med heftige byger, vind og underlig sø. Ved broen kunne Erik igen sætte storsejl.
Måske i havn i utide
Ved Årø valgte Erik at gå vest om øen for at få lidt læ for bølger og sø.
– Jeg overvejede seriøst at gå i havn der, men fortsatte så alligevel. Jeg skal jo hjem, siger Erik Venøbo.
Erik og Lipstick ankom til Kolby Kås på Samsø kl. 03.16 torsdag morgen. Selv om vejret var skidt, er båd og skipper intakt, ingen nedbrud.
Kl.10 formiddag ringede minbaad.dk til Erik, der var i fuld gang med morgenmaden. Skipperlabskovs og kaffe! Humøret var fint, om end de to forrige etaper havde været hårde, med kun to timers søvn. Det var nu indhentet på Samsø, og Erik var frisk til sidste etape.
Der var afgang fra Kolby Kås kl. 13.16 i dag, og vinden var løjet noget, for igen at tiltage i Kattegat. Det var bygevejr og det regnede indimellem. Dog lysner det i vest, og lige nu er vinden svag, men nok til Erik går ca. 5 knob. I skrivende stund har Erik næsten Grenå tværs, og mangler ca. 15 sømil, før han igen er hjemme i Bønnerup.
Vi skal have mere singlehandsejlads
Selv om det har været en hård sejlads, har Erik Venøbo god tid til at tænke og filosofere lidt under undervejs. Han tænker meget på, hvordan singlehandsejlads herhjemme kan udbredes til flere sejlere, og hvordan vi kan få flere singlehandsejladser i hjemlige farvande. Sammenlignet med udlandet, f.eks. Frankrig, er organiserede singlehandsejladser ret få i antal, og de fleste er inshore-sejladser.
– Tag nu f.eks. den franske sejlads, Solitarie du Figaro. Den er meget hårdere end både Silverrudder, Sjælland Rundt, og for den sags skyld Danmark Rundt Inshore. De sejler i fede og hurtige både, og dem er der der ikke mange af herhjemme, siger Erik Venøbo.
Han påpeger, at bådparken herhjemme ikke er så fancy, så nye koncepter skal udvikles, så det passer til de både vi har.
– Vi skal begynde et sted. Nu gør vi det her – (Danmark Rundt Singlehand. red.) og får vi det på skinner, er der flere der vil sejle den til næste år, hvis KDY vil, siger Erik Venøbo.
Hvorfor gør han det?
Hvorfor han gør det, tja.
– Det er nok fordi, jeg godt kan lide det. Hvis KDY ikke havde være med på ideen, ja, så havde jeg nok gjort det alligevel. Jeg syntes, at vi trænger til noget anderledes sejlads også herhjemme, der mangler noget tilbud til de”småtossede” andet end de etablerede kapsejladser, lyder det fra en engageret Venøbo
Han håber, at denne tur kan få flere arrangører og sponsorer til at få øjnene op for singlehandsejlads, ikke som en ekstremsport, men som en mulighed på linje med alle mulige andre slags sejladser. Og så håber han, at den efterfølgende evaluering med KDY måske kan munde ud i netop det, og få flere singlehandsejlere på vandet, med den nødvendige sikkerhed det nu kræver.
– Det er jo et pilotprojekt, som gerne skal give KDY og singlehandsejlere materiale og erfaring til at organisere sikre og gode singlehandsejladser i fremtiden, pointerer Erik Venøbo.
Vi skal have flere unge derud
– Singlehandsejlere er helt tydeligt en helt anden type sejlere, end dem man møder på kapsejladsbanerne. Sjovt nok er det ofte ældre tursejlere, der kan stå distancen. Almindelig banesejlads kan ikke bruges her. Jo, til at lære sin båd at kende. Det gælder mere om erfaring, disciplin og struktur, og ikke mindst om at kende sig selv virkelig godt. For man har kun sig selv, på de af og til meget lange stræk, så man skal kunne holde ensomheden ud og ikke blive bange, siger Erik Venøbo.
Men han tror på, at mange unge også gerne vil lege med.
– I England har de f.eks. Artemis Racing Academy, hvor unge sejlere kan blive klædt på til offshore single-og doublehandsejladser. Det skulle vi have herhjemme, så vi også kan få sejlere med i de store løb som feks. Solitaire de Figaro, slutter Erik Venøbo.
Hjemme i Bønnerup venter fru Dorte og datter Louise, samt venner på kajen med champagne, når Erik Venøbo anløber engang omkring midnat eller lidt senere.