Gå til hoved-indhold
DS ønsker på klubkonferencen at sætte fokus på sejlerskolens betydning for nye sejlere. Foto: Dansk SejlunionKort Nyt
DS ønsker på klubkonferencen at sætte fokus på sejlerskolens betydning for nye sejlere. Foto: Christian Gossman

DS: Sejlerskole vigtig for nye voksne sejlere

Det er ofte via sejlerskolen, at nye sejlere kommer godt i gang med sejlads, forklarer Dansk Sejlunion forud for RYA’s oplæg på klubkonferencen 20.-21. november i Vingsted.

Af Sara Sulkjær |

I år introducerer Dansk Sejlunion, i forbindelse med klubkonferencen, et ”sejlerskole-tema”. Det skal ses som en understregning af sejlerskolens vigtige funktion for nye voksne sejlere. 

- Det er ofte via sejlerskolen, at nye sejlere kommer godt i gang med sejlads og vandsport, forklarer Dansk Sejlunion på deres hjemmeside. 

Oplæg fra RYA 

På klubkonferencen d. 20.-21. november præsenteres derfor 2 oplæg om, hvordan The Royal Yacht Association (RYA)’s sejlerskole og instruktøruddannelse er opbygget. 

RYA betragtes som verdens største udbyder af kurser til sejlere. I 2015 er organisationen således involveret i mere end 2000 lokale sejlerskoler i 7 lande, fordelt på 4 kontinenter. 

Sejlerskolerne drives af over 20.000 godkendte instruktører, der tilsammen har afviklet 170.000 kurser. 

Voksenpædagogik og læring

På klubkonferencen fortæller Amanda Van Santen fra RYA om den røde tråd i organisationens kursustilbud til nye kølbådssejlere. 

I første oplæg forklarer hun blandt andet hvilket indhold, der lægges vægt på i kurserne, samt hvordan man tænker voksenpædagogik og læring i RYA. 

Desuden fortæller Amanda Van Santen om hvilke kurser, der er mest populære og om elevernes feedback. 

- Det gode spørgsmål er jo: ”kommer eleverne i gang med at sejle selv eller..?, lyder det fra Dansk Sejlunion. 

Motivation til dygtiggørelse 

I andet oplæg fokuserer Amanda Van Santen på det vigtigste omdrejningspunkt i enhver sejlerskole; instruktørerne.  

Her gennemgår hun RYA's forskellige instruktøruddannelser samt hvilke krav, der stilles til deres instruktører, som både tæller frivillige i sejlklubber og professionelle ansatte i kommercielle sejlerskoler. 

Amanda Van Santen fortæller desuden om arbejdet med at kvalitetssikre RYA's kurser og om, hvordan instruktørerne i RYA motiveres til løbende at uddanne og dygtiggøre sig. 

10 års erfaring fra RYA

Oplægsholderen er en yderst kompetent kvinde, som kender RYA's uddannelsesprogram i dybden. 

- Hun har i over 10 år arbejdet med området, hvor hun er ansvarlig for uddannelsesprogrammer inden for kølbåd, jolle og windsurfing, ligesom hun tidligere har ledet RYA’s uddannelsesprogram for tursejlere, fortæller Dansk Sejlunion. 

Vær opmærksom på at begge oplæg er på engelsk.   

Tilmelding til klubkonferencen kan foretages her

content-loader
content-loader
content-loader