Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Alt ser fredeligt ud på billedet, men KDY og Tuborg Yachtklub er i en længerevarende krig Foto: dac.dk

KDY nægter rådgivere adgang til generalforsamling

KDY kontrollerer adgangskort i aften til generalforsamlingen. Klubben vil forhindre at Tuborg Yachtklub tager rådgivere med. Det handler om tvisten i Tuborg Havn. Dansk Sejlunion er observatører.

Af Troels Lykke |

Bølgerne kan gå højt i aften til KDYs generalforsamling på Rungstedlund. Danmarks største sejlklub har derfor inviteret Dansk Sejlunion som observatør til mødet i aften.

Tuborg Yachtklub og KDY er i et åbent opgør om Tuborg Havn og en retssag starter til juni 2016. Det er en sag, hvor begge nu har advokater på og rådgivere. Men disse dyre drenge må ikke være tilstede på mødet i aften.

- Generalforsamlingen er som udgangspunkt begrænset til foreningens medlemmer, fortæller Mads Ehrhardt, daglig leder i KDY.

KDYs hjemmeside og i mail til Tuborg Yachtklub forklarer han videre om reglerne, efter af DIF og Dansk Sejlunion er konsulteret, efter KDYs bestyrelse er orienteret, formoder vi.

Mads Ehrhardt:.

- KDY’s praksis med at kontrollere medlemskort ved indgangen understreger, at deltagelse i KDY’s generalforsamling alene er for foreningens medlemmer. Andre personer kan deltage, hvis de er inviteret af bestyrelsen på foreningens vegne. Det kan være kandidat til dirigentposten, gæster eller presse. Der er ikke forhold i mødet, som giver grundlag for afvige denne praksis.

Retningslinjer fra DIF

Ehrhardt forklarer videre efter retningslinjer fra DIF og Dansk Sejlunion:

- Det står medlemmer frit for i tiden indtil generalforsamlingen at inddrage en rådgiver i deres forberedelse af mødet. Men i det øjeblik mødet begynder, skal det enkelte medlem på egen hånd ytre sig og tage stilling.

- Medlemsskabet af KDY er personligt og indebærer, at man forpligter sig til foreningens formål. Det kan en rådgiver ikke. Hvis et emne på dagsordenen vedrører et enkelt medlem, fx eksklusion, kan det pågældende medlem medbringe en rådgiver. Det skyldes hensynet til den enkelte overfor forsamlingen.

- Behandlingen af emner, som vedrører foreningens forhold og som berører foreningens medlemmer generelt, giver ikke det enkelte medlem ret til at medbringe en rådgiver. Medlemmer deltager i mødet med den holdning, viden og kvalifikationer, som man har på mødets tidspunkt.  Ligeledes har en gruppe af medlemmer ikke ret til at medbringe en rådgiver for gruppen.

- Dansk Sejlunion vurderer, at medlemmer i KDY ikke har ret til at møde med rådgiver til KDY’s generalforsamling. KDY har ret til ved døren at afvise personer, som ikke er medlemmer af KDY.

Ehrhardt uddyber:

- KDY fastholder at det kun er medlemmer der kan deltage i generalforsamlingen. Dette er også KDY’s egen advokasts fortolkning af vedtægterne. KDY har inviteret Dansk Sejlunion til generalforsamlingen som observatør.

Tuborg Yachtklub går efter ny generalforsamling

Michael Lynenskjold fra Tuborg Yachtklub er forundret.

- En forening som KDY med 1800 medlemmer hvor kun normalt 80 personer møde op til generalforsamling burde kun være glad såfremt medlemmer mm. tog rådgiver eller ægtefælde med. Hvad er KDY bange for - at en rådgiver skulle tale medlemmerne til fornuft? Cirkus KDY kan forvente at vi med 50 underskrifter indkalder til ekstraordinær generalforsamling i KDY i februar og maj måned, siger han til minbaad.dk.

Kim Hansen fra Tuborg Yachtklub tilføjer.

KDY må være bange for os i Tuborg Havn siden de forsøger at gøre alt for at vi ikke kommer med rådgiver. De må være bange for sandheden. KDYs formand Lars Ive må trække sig nu.

content-loader
content-loader
content-loader