Aarhus-kvinder græd da de passerede mållinjen
- Da vi krydser målstregen begynder vi begge to at græde, inden vi overhoved vidste hvilken placering vi ender på, fortæller Ida Marie Baad og Marie Thusgaard efter VM-bronze i 49erFX.
Tidligt i dag (lørdag) havde vi tre super svære sejladser, hvor tingene ikke spillede for os. Vi røg helt ned på en 5. plads før medal race og var godt trætte af det hele.
Det skriver duoen fra Aarhus Sejlklub på deres fanside på facebook, efter VM-bronze i Argentina i 49erFX.
De fortæller videre:
Heldigvis havde vi lige 1 time på land inden den afgørende finale sejlads. Her fik vi samlet tankerne og styr på nerverne. Da vi kommer ud til finalesejladsen er vi ved godt mod og har aftalt hvordan vi ønsker at sejle sejladsen. Målet er at lave en god start og derefter sejle de muligheder vi har.
Det var vildt spændende! Og det ender med at vi gør præcis ligesom vi havde aftalt.
Sindssygt glade og lettede
Da vi krydser målstregen begynder vi begge to at græde inden vi overhoved ved hvilken placering vi ender på. Vi ved bare at vi sejlede en af vores bedste sejladser vi længe har sejlet. Sikke en forløsning.
Og det blev til bronze og en føring i OL udtagelsen - det er jo mege fedt!!!
Vi er sindsygt glade og lettede, skriver Ida og Marie. De fører nu knebent i OL-udtagelsen over Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen, der tog 4. plads. De to Hellerup-sejlere lå ellers komfortabelt til bronzepladsen.