Floor/Lund Marine bliver til Dansk Marine Center A/S
Som del af ny strukturering hos Bavaria-forhandleren i Risskov, skiftes nu navn til Dansk Marine Center A/S, der er klar til Boat Show. - Vi satser endnu mere på service, siger ny direktør Jens Meyer.
Dansk Marine Center A/S i Riiskov har de samme lokaler som hidtil, men nu med flere ansatte.
- Selskabets fysiske rammer er uændrede og vores medarbejder stab er vokset med to personer, som sammen med vores eksisterende dygtige folk, skal gøre det endnu mere attraktivt at handle hos os, fortæller eneejer af firmaet, 60-årige Jens Meyer, der selv er aktiv motorbåds-sejler i Egå.
Han har en bl.a. en 15 årig fortid inde for møbelbranchen og har også ti år som business angel, hvor hans firma har tilført kapital til mindre firmaer på vej frem.
Jens Meyer har nu været investor i bådforhandler-firmaet i Risskov siden 2009 og han fortæller at det gode samarbejde med leverandører fortsætter uændret og bliver tilmed forstærket idet Bavaria G.m.b.H. møder op til bådemessen i Fredericia for at vise vores kunder, at Bavaria står samen om Dansk Marine Center A/S.
- Der vil i forbindelse med bådemessen blive afholdt et arrangement for Bavaria klubben Danmark, hvor officials fra værftet vil være tilstede for at fortælle og svare på spørgsmål omkring Bavarias syn på bådebranchen i al almindelighed og mere specifikt hvad Bavaria kan gøre for deres danske kunder. Vi glæder os til at møde sejlerfolket på messen i Fredericia hvor vi vil vise og fortælle om alt det nye, siger Jens Meyer, der nu også vil satse på mere service til kunderne.
Mere systematisk service
Til minbaad.dk fortæller direktøren og ejeren af Dansk Marine Center A/S:
-Men vil i det nye hus her i Risskov opleve en endnu større sammenhæng mellem salg og service, blandt mine medarbejdere og jeg. Kunderne får mere hånd i hanke med hvad der bliver lavet, bl.a. via logbøger af vores fem servicemedarbejdere. Og vi er glade for at vi nu har Volvo Penta-eksperter i huset i form af Henrik Lund, forklarer Jens Meyer.
Dansk Marine Center A/S i Risskov råder over en ny, stor udstillingshal, samt butik og Volvo Penta-serviceværksted.