Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Jørgen Lindhardtsen, tv., står her med Stefan Myralf under måling. Foto: Robert Deaves

OK-VM: 70-årige Lindhardtsen vinder practice race

Alder ingen hindring. For ved VM viste Jørgen Lindhardtsen god fart i Puck i Polen, hvor det er alvor for 120 OK-joller i dag. Tidligere OK-verdensmester Svend Jakobsen skriver hjem.

Af Troels Lykke |

Efter tre dages måling, stort ser uden problemer kom VM-stævnet for OK-joller i gang mandag med et prerace (practice race, red.) Der var fra starten flaget for den ny milde "sort flag", alligevel måtte der en omstart til inden felter var i gang, fortæller Svend Jakobsen, der selv sejler med ved VM.

Vinden var i Øst med 7-9 sek/m og korte søer á la Medemblik.. En del valgte at blive inde, og en del af de stærke kort valgte at udgå ved sidste bundmærket (måske af overtro eller måske for ikke at vise deres reelle styrke) Jørgen Lindhardsen, feltets næstældste deltager, førte det meste af vejen og vandt foran Henrik Kofoed fra Hellerup.

Svensk verdensmester udgik

Jørgen Svendsen blev  no. 5. Det skal dog tilføjes at tidligere verdensmester Thomas Mild fra Sverige sejlede lige op med Lind, indtil Thomas valgte at udgå.

Prerace synes at love godt for de danske farver, men en nøjere analyse af deltagerne peger på i hvert fald 6-7 oplagte kandidater til VM titlen ud af de 120 deltagere.

Af disse er de tre danske, men i det umiddelbare felt lige after, kan man finde een 6-7 deltagere, der også kunne kandidere til titlen. Så det bliver spændende 10 sejladser i de næste fem dage.

Vejrudsigten lover alt fra 0 til 13 m/ sek. vind, hvilket passer flere af danskerne godt, medens enkelte af udlændingene nok havde foretrukket mere let vind!

Slut fra Puck
Svend Jakobsen

Der var op til 10 m/sek. i Puck i Polen i går.

content-loader
content-loader
content-loader