Studiebesøg i Melbourne grundlagde Sailing Aarhus
Sejlklubberne i Aarhus viser at få når op på siden af dem i Danmark. I 2015 var der i Aarhus VM i Nacra 17, Laser EM og 470 EM. 72 mio. kr. til Sejlsportscenter kom også i hus.
Internationale kapsejladser: det største år nogensinde (men ikke længe…)Samarbejdet mellem sejlklubberne i Aarhus, Aarhus Kommune og Sport Event Danmark er en velprøvet succes, skriver Thomas Capitani, direktør for Sailing Aarhus i nytårstale.
Klubberne og de tusindvis af frivilliges utrættelige arbejde med at tiltrække og afvikle internationale kapsejladser startede nemlig formelt i 1999 med et studiebesøg i Melbourne (AUS) hvor det første fælles VM for olympiske klasser blev afviklet.
I Melbourne fandt Aarhus klubberne inspiration i det velfungerende samarbejde som de lokale klubber havde formaliseret i organisationen ”Sail Melbourne”, mange internationale relationer blev knyttet og grundstenen til Sailing Aarhus blev lagt.
Siden har der være afviklet en lang række internationale kapsejladser på Aarhus Bugten i Sailing Aarhus regi og i 2015 lagde vi igen vand til en række store events og mesterskaber.
Årets events var egentligt resultatet af et nederlag: i 2010 tabte vi budkampagnen for at blive værter ved 2014 ISAF Worlds men for at fastholde et højt, internationalt niveau, samt for at forberede buddet på 2018 ISAF Worlds i stedet, besluttede vi at invitere alle olympiske klasser til Danmark til et fælles Europamesterskab.
Det lykkedes – næsten. Af 10 olympiske sejlsportsdicipiliner sagde 5 ”ja tak” og da vi i forvejen havde været værter for 49er og 49erFX i 2014, ja så var vi jo tæt på 100% succes.
I mellemtiden blev et af EM’erne vekslet til et VM og da mesterskabs-kalenderen først var færdig, så den sådan ud:
•Nacra 17 World Championships (Kaløvig)
•Laser Radial & Laser Standard European Championship (Kaløvig)
•International 470 class (male & female) Open European Championship (Aarhus)
•Laser Radial (men) World Championship (Kaløvig)
•Laser Radial (men) European Championship (Kaløvig)
•Laser Radial (men) U21 European Championships (Kaløvig)
•Laser Europa Cup (Egå)
•Red Bull Foiling Generation World Series (Aarhus)
•DM for Race KiteFoil, Raceboard, Race Twintip og Big Air (Kaløvig/Egå Åkrog)
•Formula 18 DM/NM (Kaløvig)
•Spækhugger og Albin Express DM (Aarhus)
•Aarhus 2 Star (Aarhus)
•Aarhus Big Boat Race (Egå)
Et typisk travlt Aarhus år: tusindvis af frivillige og sejlere har igen besøgt havnene, bugten og byen og fået en stor oplevelse af og lille forsmag på hvordan den helt store oplevelse bliver i 2018 når vi er værter ved 2018 World Sailing Championships – VM for alle olympiske klasser.
Derudover er der blevet sejlet hundredevis af klubmatcher, ungdomskapsejladser, firmamatchrace, SUP, kite- og surf stævner og meget meget mere – ingen tvivl om, at Aarhus Bugten og de 5 smukke sejlsportsanlæg er blandt de førende og foretrukne ”sailing venues” i verden.
Læs hele Capitanis nytårstale her