Gå til hoved-indhold
Buksesnedkeren har været savnet. Nu mødte den kendte broskraber op igen - og fik klø. Foto: Christian LercheKapsejlads
Buksesnedkeren har været savnet. Nu mødte den kendte broskraber op igen - og fik klø. Foto: Christian Lerche

115 både havde champagnesejlads i Stelton Cup

Også Buksesnedkeren mødte op i Vedbæk, men var rusten og blev sidst på DH, men først i mål. Vi taler med baneleder Christian Lerche og tyvstarter i X-37 Michael Møllmann. Se startvindere.

Af Troels Lykke |

Baneleder Christian Lerche sørgede for to baner til Stelton Cup i Vedbæk. Til minbaad.dk forklarer han:

- Vi sendte de to mindste starter ud på cirka 18 sømil bane og de store på 25 sømil. Begge baner indeholdt to krydsben og en tur rundt om Ven. Starterne var rigtig flotte og kun i den ene var der lidt tyvstart for tre både ved læ mærke. Det var bl.a. X-37 "Hansen", som ud over at måtte en tur tilbage også fik fem procent lagt til sejltiden som straf. Vi har fået helt usædvanligt mange positive tilbagemeldinger for gode baner og det bedste Stelton Cup i mange år. Vejret eller især vinden var rigtig fin med 5-6 m/sek. fra øst, som drejede lidt til østnordøst sidst under sejladsen.

VM-sølvvinder tyvstartede

Michael Møllmann fra KDY i Rungsted var der store forventninger till efter han og holdet satte en VM-sølvplads hjem ved ORC i X-37 i juli i Skovshoved, men han blev slået i startfeltet efter en tyvstart, men vandt dog sit løb. Om stævnet siger han.

- Det var rigtigt rigtigt fedt og arrangeret stævne og sejlads i  5 m/sek. fra øst. Vi havde kryds til Landskrona, læns til Rungsted, og sejlede syd om Ven og tilbage til Vedbæk, i alt 25 sømil. I år var der god længde på, og turen rundt om Ven var god, siger Michael Møllmann.

Præmier efter målgang er bedre

Han forklarer videre.

- Jeg fornemmer at det ikke kostede Vedbæk Sejlklub så mange ressourcer som tidligere, hvor mange mærker ved Rungsted og ude i Øresund blev lagt. Efter sejladsen var der god stemning på havnen, og præmier lige efter, synes jeg var fedt, det er bedre end at komme om torsdagen. Så i søndags fik man talt med folk efter sejladsen og fik suppe og øl i år. Det er en god måde at slutte sæsonen på med et stort felt på 115 både, i næste uge til storbåds-sejlads i Rungsted er vi kun 17 tilmeldte. Heraf er 12 tilmeldt på ORC-regel, det er jo den regel vi går op i og sejler efter og skal sejle ORC-VM næste år i Italien, siger han og forklarer at hans tyvstart nok kostede en samlet startsejr i Stelton Cup, hvor han fik 5 procents strafpoint.

Holdet tyvstartede i øvrigt også til VM i ORC i sidste afgørende sejlads, hvor de kunne have vundet guld.

Fire startvindere:

Start 1: 5.5m Willy Lehmann 26 KAS Hauke Wulf 

Start 2: Archambault M34 TeamRapRap 8 Hellerup Sejlklub Rasmus Rozentals 

Start 3: ITALIA 9,98 Happy Hour 8 KDY Steen Christensen 

Start 4: Swan45 Tarok VII 9503 KDY Erik Berth 

Resultatliste

content-loader
content-loader
content-loader