Gå til hoved-indhold
Knud Erik Hansen i sin X-442 ud for Lyø. Foto: Søren DolbergKapsejlads
Knud Erik Hansen i sin X-442 ud for Lyø. Foto: Søren Dolberg

Fem minutter fra at vinde Sølvroret i XL-klassen

Ved Lensskov er de stadig ikke kommet forbi, så begynder jeg at tro på det. Problemet er, at jeg egentlig burde bomme, men det er en noget kompliceret opgave, beretter X-442-sejler, Knud Erik Hansen.

Af Knud Erik Hansen, Silverrudder-deltager |

Silverrudder-deltager, Knud Erik Hansen, fortæller her om tæt løb og besværlige bomninger under sidste års sejlads om Fyn i sin X-442. 

De godt 300 både er delt op i fem kølbådsklasser og to flerskrogsklasser – med 24 tilmeldte i XL-klassen er vi en af de mindste. Alligevel er der stor spænding op til starten, idet startlinjen mellem den runde havn i Svendborg og havnen i Vindeby er meget smal. Da der desuden er medstrøm og medvind, er det svært at beregne den rigtige start.

Går modsat de andre 

Niels Ditmar i sin Xc 42 vinder selvfølgelig starten, med Jan Hansen i en 45 fods aluminiumbåd og Stig Wittrup og undertegnede lige bagefter. Niels Ditmar når at stage fokken på det korte stykke hen til værftet og slipper fri. Jeg selv er dækket af Stig Wittrup, som presser mig tæt ind mod grund. Heldigvis kommer han foran i et pust, og jeg kan gå bag ham ud på dybt vand sekunder før, han sætter sin båd på grund. 

Jeg kommer ud af Svendborg Sund som nummer tre, tæt efter Jan Hansen, og holder positionen på halvvind frem til Turø rev. Op mod Storebæltsbroen blæser det godt. Jeg husker over 20 knob, og ingen føler trang til at sætte spiler eller gennaker. Jan Hansen sejler en del hurtigere, mens jeg næsten kan følge med Niels Ditmar og Rikard Roth i en ny Xp 44, som er rykket frem efter en dårlig start. 

De tre førende både vælger at gå vest om Vresen, men jeg har før haft held med at gå øst om, når der er modstrøm i Storebælt, så det vælger jeg. Derved kommer jeg foran Niels Ditmar og op på siden af Rikard Roth. 

Tør ikke sætte spileren 

Vi har halvvind op til Fyens Hoved, og jeg sætter et reb i ”storen”. Lige før Fyens Hoved reber jeg også genuaen, og vi går over på kryds i 18-22 knobs vind. Søen er grov, og jeg vælger at følge med Rikard Roth og Niels Ditmar ind under Fyn. Jeg kan dog ikke holde højde og fart med dem og beslutter derfor at rulle genuaen ud igen (den er stor), slække ”stor’en” helt ud, sætte bakstagene hårdt og styre højt i pustene. Det er noget, Xalsa kan lide! 

Den store genua på 73 m2 trækker fantastisk gennem søerne og giver både fart og højdeoverskud i forhold til de andre. Så snart pustene er ovre, kan jeg trække ”storen” hjem og gi’ den det ekstra gear.

Jan Hansen, der er fortsat op mod Endelave, kommer langt om længe ind mod Fyn og har tabt hele sit forspring på et par mil. Ingen andre kan følge Xalsa på krydset, og da jeg rammer rigtigt med krydsene i medstrøm ned gennem broerne (det er tungt at vende med den store genua, så jeg økonomiserer med vendingerne), har jeg et pænt forspring, da jeg kommer syd for Fænø. 

Derfra er det halvvind ned til Bogø, og da der stadig kommer pust, tør jeg ikke sætte spiler, men regner med, at de sætter gennaker bagved (jeg har ingen) og imødeser, at de kommer forbi ret hurtigt. Udvendigt barberhal og hård kick er det bedste, jeg kan gøre.  

Besværlig bomning  

Jeg sætter ikke spiler før Svelmø. Da er vinden agten for tværs og flovet til 10-15 knob. Ved Lensskov er de stadig ikke kommet forbi, så begynder jeg at tro på det. Problemet er, at jeg egentlig burde bomme, men det er en noget kompliceret opgave med de 167 m2, alene og i mørke, så jeg beslutter at tage chancen og sejle overplat. 

Spileren klapper et par gange i den skiftende og meget svagere vind op gennem Svendborgsund, så jeg klodshaler ”storen” for at have fri vind til spileren. Dermed kan jeg lige netop trække op gennem Svendborgsund mod strømmen og gå i mål kl. 5:25 efter 19 timer og 25 minutter (sidste år tog den tilsvarende sejlads 37 timer).

Niels Ditmar kommer ind som nr. to efter et fantastisk træk, hvor han mellem broen og målstregen overhaler både Jan Hansen og Rikard Roth. Ved 6-tiden sidder vi sammen med Wiliam i cockpittet med et glas hvidvin, mens solen står op til en fantastisk dag.

Fem minutter fra rekorden

Det viser sig, at jeg kun er fem minutter fra at slå Niels Ditmars rekord fra det første år, og set i bakspejlet skulle jeg have sat spileren allerede ved Horne. Så havde jeg nok fået ham og dermed indskrevet mig som indehaver af Sølvroret for en stund, altså hvis det var gået godt.

Hvis der nu sidder en læser og får lyst til at prøve det, kan jeg kun anbefale at træne. Det er altafgørende for en god oplevelse, at man kender sin båd og sine begrænsninger. Vi er rigtig godt repræsenteret fra Årøsund og Haderslev og har de andre år lavet en “tune up” i august, hvor vi har sejlet singlehand rundt om Fyn, uden det var kapsejlads. Jeg gætter på, at vi gør det samme i 2016, og at I er velkomne til at deltage. Det er en stor oplevelse.

Knud Erik Hansen
X-442 Xalsa
content-loader
content-loader
content-loader