Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Jørgen og Jakob Bojsen-Møller fra Hellerup Sejlklub vandt DM i 505 i Sønderborg efter de havde optimeret deres jolle.

Bojsen-Møller vinder 505-DM - trods en Jonas Warrer

- Rigtigt fedt med et DM her 40 år efter vi vandt vores første 505 DM, fortæller Jørgen Bojsen-Møller, der ærgrer sig over at han overså et mærke, som OL-sejler Warrer og CP gjorde i 49er i Rio.

Af Troels Lykke |

Sønderborg Yacht Club med 18-foot-sejleren Flemming Clausen i spidsen (den ene halvdel af de kendte sejlerbrødre) viste stort overskud ved en perfekt afvikling af det danske og nordiske mesterskab for 505, samtidigt med at der på samme bane var klassemesterskab for A-cat og Nacra F18.

Ydermere var der gang i to andre baner med omkring 130 juniorsejlere i optimist og Zoom 8.

Det skriver Hellerup-sejler Jørgen Bojsen-Møller, der har sendt en rapport fra det sønderjyske. 

505-klassen kunne glæde sig over deltagelse af adskille nye danske besætninger. Svenskerne var også mødt flittigt frem, mens finnerne havde sendt de to stærkeste teams.

Og da tyske både også havde fundet vej over grænsen, blev feltet det største ved DM i lang tid med 27 mandskaber.

Kamp mod Saugmann og Karbo

Kampen om sejren blev et opgør mellem letvejrsspecialisterne Saugmann/Karbo og Bojsen-Møller.

Efter en helt lige førstedag afgjorde Bojsen-Møller i realiteten stævnet på andendagen ved at vinde 4 ud af dagens 6 sejladser mod Saugmann/Karbos ene sejr.

Situationen inden sidste dag var derfor, at Bojsen-Møller havde 4 forsøg til at lave to andenpladser, hvis Saugmann/Karbo vandt alle 4 sejladser. Det blev klaret i de to første sejladser, og dermed var mesterskabet i hus inden de to sidste sejladser.

Rigtigt fedt med et DM her 40 år efter vi vandt vores første 505 DM. Og så yderligere med et Nordisk Mesterskab oveni hatten. Se resultatlisten

En 'Jonas Warrer' kostede førsteplads

Vi kunne dog også ærgre os lidt, idet vi i sidste sejlads slægtede Jonas Warrer (49er-sejler ved OL med gasten CP, red.) på og smed en førsteplads væk ved at overse, at banen mellem to omstarter var blevet kortet af med en omgang.

Sølvmedaljen ved både DM og NM gik selvsagt til Saugmann/Karbo, der om kort til rejser til USA for at afprøve forholdene i Annapolis, hvor der skal være VM næste år.

Bronze ved DM gik til båden, der normalt sejles af Nikolaj og Henrik Buhl. Imidlertid var Nikolaj optaget af sin 49’er satsning, og det gav mulighed for et comeback ved roret for Jon Andersen, der i en del år har helliget sig cykelsporten.

Chancen blev udnyttet på bedste vis, idet det udover bronzen blev til en 6.-plads ved NM.

Bronze ved NM blev vundet af de stærke finner Kaj Lindfors og Antti Salonen.

Bedste mixed team blev som forventet Fabiola og Michael Wonterghem, det trods en tyvstart endte på stævnets 8.-plads. Det var to pladser bedre end matchrace-eksperten Lotte Meldgaard, der sejler med husbonden Jens på wiren.

Alt i alt et meget velafviklet arrangement fra Sønderborg Yacht Clubs side. Det lover godt for det 505-europamesterskab, som klubben skal være vært for i 2019.

Bådoptimeringer virkede

Efter vores noget skuffende 11-plads ved årets VM, havde vi inden DM foretaget en del ændringer i opsætningen af båden. 

VM blev primært afviklet i frisk vind og under de forhold gik vi simpelt hen for langsomt på kryds.

Båden var svær at sejle og vi har konkluderet, at vores set-up var for stift. Der var for lidt ”automatik” når båden ramte bølgerne, så selv om der arbejdedes meget med storskødet, var der alligevel en fornemmelse af at båden flaksede afsted. 

Videooptagelser af den vindende båd viser en helt anden stabilitet og konstant høj fart.

Blødere sværd

Vi havde derfor gjort sværdet blødere og fjernet nogle afstivende undervant på masten. Desværre var der næsten udelukkende let vind under DM, så ændringerne blev ikke testet ordentligt.

Vi kunne dog se, at det ikke var gået ud over letvejrsfarten. På den anden side så det heller ikke ud til at have givet nogen fordel i de korte øjeblikke, hvor der var lidt mere vind, fortæller Jørgen Bojsen-Møller, tidligere OL-guldvinder i FD.

Bojsen-Møller brødre øverst på podiet. Foto: 505 FB

Mød sejlmagere, forsikringsfolk og desigerne til Åbent Hus hos Jakob Jensens Bådeværft

Jakob Jensens Bådeværft har fået en masse spændende personligheder til at komme forbi til Åbent Hus lørdag 23. marts. - Se også både, der har fået nyt folie på, fortæller Lars Ive fra værftet i København.

Afstemning

Skal du lave forbedringer på din båd denne vinter?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken

Links til andre sites