Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Johan og Jørgen ses her i lørdags, hvor de også arbejdede på 5.5 meteren.

Dansk 5.5 meter klar ultimo marts

Bådebygger Jørgen Jensen og designer Johan Joensen har travlt. De skal gøre Jesper Banks NewNordic 5.5 meter klar til VM i Skovshoved. Skroget er færdigt og båden får dæk på i den her uge.

Af Troels Lykke |

5.5 meter både er kult. Og de rør nu på sig i Danmark.

Så meget at der på et hemmeligt sted i Nordsjælland bygges løs. Jørgen Jensen har travlt.  

Han assisteres af Johan Joensen, der til gengæld har slået stregerne til NewNordic 5.5 meter, der skal bruges til VM til juli i år, ud for Skovshoved.

Jesper Bank skal sejle båden og det bliver derfor med Elvstrøm Sails på. Et sted hvor Jesper Bank er ansat i en topstilling.

- Båden vendes snart, så vi kan få dæk på, forklarer 41-årige Johan Joensen, der er industriel designer, men har tegnet flere både. Hans far Høgni, der er bådkonstruktør, er konsulent på design af båden.

Projektet blev startet lige efter jul. Og foreløbigt er følgende lavet på 5.5 meteren.

- Båden blev først sat op i spanter i en plug

- Uden på det blev der lagt 20 millimeter skum

- Uden på skum er der lagt glasfiber og epoxy

- Skroget er spartlet tre gange og slebet

- Og snart skal der epoxy-primer males og i denne uge skal den vendes

- Skotter og bundstokke samt forstærkninger skal sættes i og dæk skal på.

- Dæk er imellem tiden blevet bygget.

- Beslag skal også på og meget andet.

- Fornylig blev kølen designet af CDE Marine Design med Lars Olsen, noget der var mere kompliceret end først antaget, da 5.5 meter reglen er af ældre dato. Mere om køl, sejl og John Mast følger.

Båd bygges op på plug. Dæk ses til højre.

Båden er designet til Øresund for at sejle VM.

5.5 meteren er blevet malet i dag med epoxy.

Dækket er snart klar. Bemærk det lille cockpit.

Nu 16.2. er båden vendt. Klar til montering af skot og dæk.

Johan Joensen brænder for ældre både og især 5.5 meteren, der tidligere har været olympisk. For 50 år siden vandt Paul Elvstrøm VM i klassen.

Projektet følges på facebook her

content-loader
content-loader
content-loader