BREAKING NEWS: EM-guld til Jena og Katja i 49erFX
For få minutter siden blev det til EM-guld i Barcelona for Hellerup-sejlerne Jena Mai-Hansen og Katja Salskov-Iversen. De lå ellers på sølvplads før medal race.
Danmark er lille, men dansk sejlsport er stor.
For i dag lørdag blev en fantastisk finaledag. For med en suveræn 4, 2, 1-serie i guldfeltet kulminerede for få minutter siden (kl. 17) med en 2'er i Medal Race.
Dermed overhaler Team Bygma - Jena & Katja de forsvarende europamestre Conti/Clapcich (ITA) med to point i den sammenlagte slutstilling, skriver sejlerlandsholdet på facebook for få minutter siden.
Før Medal Race var italienerne fire point foran danskerne - men i mål var der to både mellem Jena/Katja og Conto/Clapcich.
Sidste år vandt Hellerup-sejlerne EM-sølv og de to foregående år vandt Ida Marie Baad og Marie Thusgaard EM-guld i 49erFX.
Medaljepresset i Rio er i dag blevet øget på Jena og Katja efter flot EM-guld.

Stor jubel lige efter målstregen i Barcelona. Kort tid efter røg de i vandet. Foto: Anette Viborg

Her ses duoen med deres gæstetræner Anne-Julie Schütt, der tidligere i år vandt VM-sølv i 49erFX, som gast for hendes storesøster Maiken. Foto: Alfredfarre.com

