Gå til hoved-indhold
Før-efter-billede af Anders Dylovs kortbord. Fotos: Anders DylovUdstyr
Før-efter-billede af Anders Dylovs kortbord. Fotos: Anders Dylov

Matcher 31 med personligt kortbord – julegaveidé?

Anders Dylovs gamle bordplade i Matcher 31eren er nu omdannet til flot teaktræsbord med personligt udtryk. For 6.000 kr. er julegaven i hus.

Af Sara Sulkjær |

En Matcher 31 har en relativ lille kahyt uden ståhøjde, men da jeg bruger båden en del til hygge- og tursejlads, ville jeg gøre noget ekstra ud af interiøret, skriver Anders Dylov til minbaad.dk.

For år tilbage valgte han derfor at montere ny dørk og købte samtidig nye alcantara-hynder. For at gøre mere har Anders Dylov dog ofte set på det hvide, kedelige kortbord og haft tanken at skifte det ud med eksempelvis en kulfiberplade. 

- Det blev heldigvis ikke til noget, fortæller Anders Dylov.

Fin teakplade under 

I stedet mødte han i forbindelse med en filmproduktion en af Danmarks dygtigste møbelsnedkere, der besidder den ædle kunst at kunne ilægge mønster i træværk, såkaldt intarsia-arbejde. 

Anders Dylovs kortbordsplade blev derfor sendt til Ursula i Ringe på Fyn, som tog den hvide laminat af. Indenunder var en fin teakplade, hvori hun udfræsede til et skyggebrændt mønster af en fuldrigger.

- Det helt specielle ved motivet er, at det er udført udelukkende i forskellige træsorter, som derved giver farveforskellen. Samtidig er fx de mørke dele på det hvide træ brændt ved en helt speciel 1.000 år gammel teknik, som hedder skyggebrænding, fortæller Anders Dylov. 

Se mere om skyggebrænding i filmen under artiklen. 

Personligt udtryk

Bordpladen er efterfølgende blevet epoxylakeret fem gange og kan tåle at blive brugt til kapsejlads, som Matcher 31eren hovedsagligt bruges til.  

- Med intarsiaen har kahytten fået sit helt eget personlige udtryk, som alle lægger mærke til, når de tager et kig under dæk, forklarer Anders Dylov. 

Fakta:

Pris alt inkl.: Ca. 6.000 kr.

Produktionstid: Ca. 3 mdr.

Intarsia snedker: Ursula Dyrbye-Skovsted

Kortbordet inden opgraderingen. Foto: Anders Dylov

Kortbordet efter det har været forbi Ursula Dyrbye-Skovsted. Foto: Anders Dylov

Anders Dylov ses her ved sit nye kordbord. Foto: Anders Dylov

Anders Dylovs Matcher 31. Foto: Privatfoto

 

<iframe width="600" height="423" src="https://www.youtube.com/embed/gVQtnrfg4Pg" frameborder="0" allowfullscreen></iframe>

Se mere om intarsia i denne film. 

content-loader
content-loader
content-loader