Gå til hoved-indhold
Morten Brandt ses her til Silverrudder, som Svendborg Amatør Sejlklub i dag står i spidsen for. ArkivfotoKort Nyt
Morten Brandt ses her til Silverrudder, som Svendborg Amatør Sejlklub i dag står i spidsen for. Arkivfoto

Morten Brandt nomineret til 'Sailor of the Month'

De populære sejladser, Silverrudder og Vegvisir, har bragt eventskaberen i internationalt fokus. - Jeg er meget stolt og beæret, fortæller tidligere BådNyt-redaktør Brandt til minbaad.dk.

Af Sara Sulkjær |

Det er ikke kun de danske og tyske sejlere, der har fået øjnene op for Silverrudder og Vegvisir Race. Med alternative sejladsformater og et fokus på den enkeltes udfordring har kapsejladserne vakt genklang langt ud over landets grænser. 

Helt til det anerkendte Seahorse Magazine på den anden side af Nordsøen er rygtet nået. Morten Brandt Rasmussen, der er ophavsmand til begge sejladser, er derfor nomineret til magasinets pris 'Sailor of the Month' i marts. 

- Jeg er meget stolt og beæret over at være nomineret, blandt andet fordi Seahorse altid har stået som det ypperste sejlsportsmagasin for mig. Derudover ser jeg det som en anerkendelse uden for landets grænser af mit arbejde først med Silverruddder Challenge og nu med Vegvisir Race, skriver Rasmussen til minbaad.dk.

Vegvisir større end Silverrudder 

For den ambitiøse eventskaber startede rejsen for alvor i 2012, da Morten Brandt som daværende BådNyt-redaktør for første gang kunne byde velkommen til Silverrudder, dengang benævnt det knap så internationalt klingende 'Sølvroret'. 

I 2017 tog arrangøren så hul på et nyt kapital, da han satte den taktisk udfordrende Vegvisir Race i søen i farvandet ud for Nykøbing Falster. 

- Nu har Rasmussen søsat en ny event, Vegvisir Race, som i år ét klarer sig bedre end Silverrudder på et tilsvarende stadie, skriver Seahorse Magazine om den nyeste event og henviser til de i alt 113 både, hvoraf de 46 er singlehanded og 67 er doublehanded, der i øjeblikket er tilmeldt sejladsen.

Et imponerende deltagerantal, der da også kræver en gruppe ihærdige frivillige, som ligeledes bør tage den flotte nominering som et skulderklap:

- Og så vil jeg gerne have at de frivillige, der medvirker til begivenhederne, også ser nomineringen som noget, de har en stor andel i, understreger Morten Brandt Rasmussen.

Skal slå brite

Til enhver priskonkurrence hører også konkurrenter. Før Brandt Rasmussen kan tage prisen hjem til København, må han derfor slå briten Montel Fagan-Jordan. 

En sejler, der har bragt et ungt hold fra det belastede London’s Greig City Academy hele vejen til Fastnet Race. På vejen mod startlinjen har Fagan-Jordan blandt andet forhandlet med over 50 fundraisers. 

Du kan afgive din stemme i konkurrencen her

content-loader
content-loader
content-loader