minbaad.dk
onsdag 12. december

Cenholt og Lübeck sejlede førsteplads hjem i dag. Foto: Peter Brøgger

Dansk succes i 49erFX og Nacra 17 ved mandagens VM

Mandag var præget af mangel af vind og aflyste sejladser ved VM i Aarhus. Baad og Thusgaard gjorde det godt i 49erFX, det gjorde Nacra 17-sejlerne Cenholt og Lübeck. Opdateret 7.8. kl. 9.46.

Kapsejlads | 06-08-2018 22:19 | Af  Troels Lykke

Deltagerne ved VM i Aarhus får lov at opleve det danske augustvejr fra alle sider.

Hvor søndag var præget af kraftig vind og udfordrende sejladsforhold, så blev mandag en dag med næsten ingen vind, sejlere i venteposition og adskillige aflyste sejladser.

Det fortæller Dansk Sejlunion til pressen.

49erFX Ida og Marie hentede en 2'er i den enligt afviklede FX-sejlads. Et resultat, der konsoliderer deres førerposition - også set i lyset af, at én af VM-favoritterne, de brasilianske OL-guldvindere Grael og Kunze i samme sejlads måtte nøjes med en 11. plads.

Team Jena & Katja lå klar på vandet til at sejle i det andet kval.felt, men her forblev ventetiden uforløst. Bådene blev sendt i land sidst på dagen uden gennemførte sejladser. I stedet må de på vandet tirsdag til en enkelt sejlads.

Hos 49erne er 49er team Niko & Smil - Fullsails4life bedst placerede danske besætning på en 20. plads - tæt forfulgt af Bay & Rask Racing som 21'er. Begge fik en enkelt sejlads mandag med henholdsvis en 5'er og en 7'er som resultat.

Warrer/Precht - 49er sailing fik to sejladser - med placeringer som 6 og 18. Dog ser deres syvende og sidste sejlads (med 18. pladsen) sent mandag aften ud til at blive annulleret, således at 49er-felterne har lige antal sejladser forud for finaleserien i guldfeltet fra onsdag.

I Nacra 17 lagde Cenholt/Lübeck Sailing (bill.) ud med en 9'er i første første sejlads, før de i anden leverede en toppræstation og kunne sejle i mål som nummer 1.

Dermed rykker de ind omkring top-10, men da kun den ene halvdel af Nacra'erne fik sejladser noteret, så er der mandag aften ingen retvisende stilling i klassen.

Ingen Finn-sejladser mandag - hvor André Højen Christiansen skulle have haft første dag i guldfeltet...

Heller ingen i RS:X hos mændene med Sebastian Fleischer Windsurfing til gengæld en enkelt hos kvinderne, hvor Windsurfer Lærke Buhl-Hansen kom i mål med en 10'er - et godt resultat, som hun kan bruge i sin videre jagt på en OL-nationsplads.

Laser Radial-feltet med førende Anne-Marie Rindom til OL var ikke på vandet mandag - dog helt efter planen. Tirsdag indleder Radial'erne sejladserne i guldfeltet, hvor foruden Rindom også U21-verdensmester Anna Munch, RADICAL Sailing by Munch er med.

Gasten Lübeck og Cenholt jubler i dag i Aarhus. Foto: Peter Brøgger

Se resultater der skal tages med største forbehold pga. ulige sejladsantal i flere af felterne.

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET