Gå til hoved-indhold
Prismodtagerne, Jan Brix, Erling Kristensen og Bettina Nielsen fra Egense Sejlklub modtog prisen med glæde og stolthed. PR-fotoHavne
Prismodtagerne, Jan Brix, Erling Kristensen og Bettina Nielsen fra Egense Sejlklub modtog prisen med glæde og stolthed. PR-foto

Egense Lystbådehavn i Limfjorden kåret som Årets Havn 2018

– Egense Lystbådehavn er et eksempel på, hvordan frivillige ildsjæle kan gøre selv en lille havn levende, siger formand for Danske Tursejlere, Henning Jensen.

Af Troels Lykke |

Egense Lystbådehavn løb med Danske Tursejleres pris som Årets Havn for et højt serviceniveau og masser af aktiviteter til både små og store sejlere. 

Danske Tursejleres medlemmer har igen i år været flittige til at stemme på Årets Havn.

5.000 kr. i pris

Modtageren af den prestigefyldte titel, og en præmie på kr. 5.000, blev Egense Lystbådehavn ved udmundingen af den østlige Limfjord.

Kåringen fandt sted i Fredericia, i forbindelse med Foreningen af Lystbådehavne i Danmarks efterårsseminar d. 28. november.

Det store bifald fra de ca. 400 tilstedeværende havnefogeder og repræsentanter for danske havne var velfortjent, idet Egense altså røg ind på førstepladsen foran hele 125 andre danske havne. 

Prismodtagerne, Jan Brix, Erling Kristensen og Bettina Nielsen fra Egense Sejlklub modtog prisen med glæde og stolthed.

En pris, de nu kan bruge i markedsføringen og blive mere synlige for nye sejlere og andre besøgende. 

En naturperle

Det er 11. gang Danske Tursejlere kårer Årets Havn ved en afstemning blandt sine 12.000 medlemmer. I år havde 1.285 afgivet deres stemme, hvoraf de fleste således gik til den lille naturperle i Aalborg bugt. 

- Egense Havn og sejlklub drives af mennesker, som har lysten og evnen til at give en speciel oplevelse til både fastliggere og gæstesejlere. Der er livlig aktivitet på havnen, og en konstant udvikling i gang. Bl.a. finder man en meget populær børneklub, der er med til at gøre havnen attraktiv for sejlerfamilier, siger Henning Jensen.

Desuden er området naturskønt og indbyder til oplevelser både på land og langs den smukke kyst. Det har medlemmerne af Danske Tursejlere også lagt væk på, idet et medlem udtaler sig at havnen er ’En perle ved indsejlingen’.

Hyggelig stemning

Flere har ligeledes nævnt den overordentlig hyggelige stemning i havnen og de servicemindede og venlige medlemmer af Egense Sejlklub, der driver havnen. 

”Vi er naturligvis taknemmelige for kåringen som Årets havn 2018, hvilket jo er en anerkendelse af det store frivillige arbejde som mange ildsjæle har lagt i at øge interessen for Egense Lystbådehavn” siger Jan Brix og Bettina Nielsen fra Egense Lystbådehavn  i fællesskab.

- Egense Havn og sejlklub drives af mennesker, som har lysten og evnen til at give en speciel oplevelse til både fastliggere og gæstesejlere, fortæller Danske Tursejlere. Foto: Troels Lykke

content-loader
content-loader
content-loader