minbaad.dk
søndag 18. november

- Jeg savner absolut ingenting i forhold til at bo i lejlighed. Det skulle da lige være et varmt bryggers, når man løber en tur om vinteren og kommer hjem til en båd dækket af is og sne, siger Jens til DR. Arkivfoto: Troels Lykke

Ungt par er vilde med at bo på sejlbåd i Marselisborg Lystbådehavn

- Muligheden for bare at smide tøjet og springe i vandet. Det er fantastisk! Jeg elsker mit liv på den her båd, siger 26-årige Emma Kristensen til DR, der skriver om boformer.

Kort Nyt | 29-10-2018 18:03 | Af  Troels Lykke

De lune sommeraftener er de bedste. Dem, hvor solen går ned bag bølgerne ude i horisonten, mens man bliver hængende over aftensmaden uden at have travlt med at sætte noget til livs.

- Og så muligheden for bare at smide tøjet og springe i vandet. Det er fantastisk! Jeg elsker mit liv på den her båd, siger 26-årige Emma Kristensen, inden hun med et elegant spring og en håndklemme på næsen demonstrerer, hvordan sådan et hop skal udføres til perfektion.

Her er fire meter dybt i Marselisborg Lystbådehavn, så hun springer uden risiko for at ramme bunden.

- Det er ret vildt at bo og sejle rundt i sit hjem. Der er ét eller andet både skræmmende og fascinerende ved tanken om, at jeg kan miste alle mine ting på én gang, hvis båden synker, siger Jens Tilma, 30, mens Emma kravler op ad stigen og svinger et håndklæde omkring sig.

DR's Mit Liv besøger Emma og Jens en måneds tid før, de fejrer et-års dag som ejere af Ragnhild, som de har døbt båden efter Emmas bedstemor.

Hun er fra Mors, og han kommer fra Vendsyssel.

Man skal acceptere små særheder

Emma og Jens havde været sammen i lidt under to år, før de købte båden.

Det seneste år har lært dem, at man skal have det godt sammen og acceptere hinandens små særheder, hvis man skal bo på en båd.

- Ellers får man det svært. Man går jo op og ned ad hinanden, og ind imellem skal man møve sig forbi. Det er helt sikkert en god måde at teste forholdet på, siger Jens, og Emma nikker.

- Men det er fedt at være ude på vandet, når mobildækningen ryger. Så er man bare sammen uden alle mulige forstyrrende elementer, og man har friheden til at sejle, hvorhen man vil. Den der følelse af frihed er helt uvurderlig.

37.000 kroner om året i husleje

Emma og Jens betaler 37.000 kroner om året i "husleje". I beløbet er der et månedligt fastliggergebyr på 500 kroner per person, der dækker deres brug af lystbådehavnens faciliteter med blandt andet postkasse og snerydning på bådebroen.

Dertil bruger de penge til diesel til oliefyret og el.

Læs hele artiklen på DR her og se flotte fotos

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET