Gå til hoved-indhold
Silverruder-starten i modvind, kuling, stærk modstrøm og snævert farvand med færgetrafik førte til kaotiske scener, som da denne trimaran strøg ind i stensætningen ved havnen i Vindeby. Fra 2019 flyttes start-området. Foto: Søren Stidsholt Nielsen, Fyns Amts Avis, SøsidenKapsejlads
Silverruder-starten i modvind, kuling, stærk modstrøm og snævert farvand med færgetrafik førte til kaotiske scener, som da denne trimaran strøg ind i stensætningen ved havnen i Vindeby. Fra 2019 flyttes start-området. Foto: Søren Stidsholt Nielsen, Fyns Amts Avis, Søsiden

Danmarks mest populære sejlads flytter start- og mållinje

Svendborg Amatør Sejlklub har efter sejler-kritik fundet to nye steder med bredere farvand, mindre strøm og færre problemer for færgerne, når Silvverrudder sejles til september.

Af Søren stidsholt nielsen, fyns amts avis, søsiden |

Hverken publikum eller solosejlere kommer til at genopleve kaotiske scener, som da årets udgave af nonstop-sejladsen Silverrudder blev skudt igang i september.

Kombinationen af vestlig kuling og modstrøm tilsat færgetrafikken omkring det snævre farvand ved Svendborgsundbroen førte som bekendt til dramaer med bl.a. grundstødninger og påsejlinger.

Det skriver Fyns Amts Avis

Nu har Fyn Rundt-sejladsens arrangør, Svendborg Amatør Sejlklub, besluttet at flytte start- og mållinjen.

Stævneleder: Vi har lyttet til konstruktiv kritik

Fra næste års sejlads vil bådene som den ene nye mulighed blive skudt fra start på en linie mellem Christiansmindestien i Svendborg og bådebroen ved campingpladsen i Vindebyøre på Tåsinge.

- Vi har selvfølgelig fulgt debatten om årets start. Ikke mindst har vi lyttet til konstruktiv kritik fra sejlerne om at ændre forholdene, siger stævneleder Ole Ingemann fra Svendborg Amatør Sejlklub.

- Jeg mener, at vi har fundet løsninger, som både sejlere, færger og publikum kan være tilfredse med, vurderer Ole Ingemann.

Se galleri fra starten 

- En linie mellem Frederiksøen med vores Meeting Point og Skandsen på Tåsinge har også været overvejet, men her er for snævert, forklarer Ole Ingemann.

End ikke sundfærgen Helge vil trafikere bådebroen eller farvandet. Helge slutter sæsonen en uge før Silverrudder i dagene op til den tredje weekend i september.

Alternativ startmulighed

Hvis vejrforhold og strøm dikterer det, er en alternativ startmulighed for Silverrudder en linie fra Rantzausminde Havn til et forankret fartøj ud for havnen. Start/mål-linien oplyses på skippermødet aftenen før sejladsen.

Næste års Silverrudder sejles med planmæssig start fredag den 20. september. Tilmelding åbner om præcis tre måneder. Maksimum er som i år sat til 450 tilmeldinger.

Tilmelding 24. september - vær hurtig

Solosejlere skal være hurtige ved tasterne. Sejlklubben plejer at melde udsolgt på mindre end en time. Det digitale forspil til Silverrudder 2019 skydes af søndag den 24. marts kl. 17.00.

Silverruder-starten i modvind, kuling, stærk modstrøm og snævert farvand med færgetrafik førte til kaotiske scener, som ved stensætningen ved havnen i Vindeby.  Foto: Søren Stidsholt Nielsen, Fyns Amts Avis, Søsiden

Kilde: Fyns Amts Avis, Søsiden

content-loader
content-loader
content-loader