Gå til hoved-indhold
Den svenske XP-44 Yacht tonser her over startlinjen i Svendborg lørdag formiddag i medstrøm. Få timer efter måtte Silverrudder-sejler Rikard Roth reddes i land af Marinehjemmeværnet efter grundstødning ved Horne Land. Foto: Søren Stidsholt Nielsen, Søsiden, Fyns Amts AvisKapsejlads
Her er Xp 44eren fra Malmø gået på grund ved Horne Land, under Silverrudder. Foto: Ulrich Rungsted Nielsen

Xp 44 solosejler blev grundejer - endte på hotel i Faaborg

To marinefartøjer og en bugserbåd fik svensk Xp 44-sejler af grunden ved Horne Land, men båden røg siden på værft i Haderslev. 53 både gennemførte Silverrudder, ud af 136 startende. Se nu video.

Af Søren Stidsholt Nielsen, Søsiden, Fyns Amts Avis |

For Rikard Roth fra Höllviken syd for Malmø gik weekendens stormfulde Silverrudder-sejlads ikke som forventet. Langtfra endda.

Planen var at sejle Fyn rundt alene nonstop med Svendborg som start og mål. Rikard Roths sejlads endte i stedet brat ved Horne Land på alt for lavt vand til en omkring 2,5 meter dyb køl.

Sådan skriver Fyns Amts Avis (se fotos af Xp 44 i starten)

Sov på hotel i Faaborg

I stedet for at kæmpe sig Fyn rundt i sin 44 fods X-Yacht, Xar, måtte den 57-årige, svenske forretningsmand og bådudlejer tilbringe natten på hotel i Faaborg.

Rikard Roths start gik planmæssigt fra Svendborg lørdag kl. 10.15. En strid vesten stod lige mod stævnen.

Derfor var der dømt hård kryds-sejlads ud af Svendborgsund mod Faaborg Fjord og Sydlige Lillebælt. Læg til den udfordring et grundet farvand med en vandstand en halv meter under den daglige.

Pludselig stod loggen på 0,0 - 100 meter fra kysten

Først på eftermiddagen gik det galt for Rikard Roth. På en position ud for Knolden på det sydligste Horne Land stod loggen pludselig på 0,0. Båden tog grunden kun omkring 100 meter fra kysten.

Bugserbåd også tilkaldt

Da det ikke lykkedes Rikard Roth med egne midler at vriste den op mod ti ton tunge sejlbåd af grunden, tilkaldte han hjælp. Det aktiverede Marinehjemmeværnet, der i forvejen var på øvelse i farvandet.

- To af vore fartøjer kunne ikke få ham fri. Det endte med, at MHV 808 Lyra fra Faaborg tog ham om bord, gav ham aftensmad og fik ham på Hotel Færgegården i Faaborg for natten, oplyser øvelsens leder og flotillechef i Marinehjemmeværnet på Østfyn, Torben Lund-Larsen.

Slæbt på værft i Haderslev

Søndag blev lystbåden flydende igen. Midlerne var højere vandstand og et tilkaldt bugserfartøj.

Sidst på søndagen ankom den omkring tre mio. kroner dyre lystbåd til byggeværftet X-Yachts i Haderslev. Her får den foreløbig et grundigt eftersyn.

Det har ikke været muligt for avisen at få Rikard Roths forklaring på grundstødningen. Han er ikke vendt tilbage efter Søsidens henvendelser på mail og telefon.

53 både gennemførte Silverrudder. Tre master knækkede undervejs og et par både ramte stenmole og broen blev også ramt af en båd.

Læs hele artiklen her

Kilde. Fyns Amts Avis, Søsiden

Se galleri fra sejladsen - se også video med Xp 44 da den driver i land, 1:30 ind i video går den på grund:

 

<iframe width="600" height="423" src="https://www.youtube.com/embed/4V17SkC6UQs" frameborder="0" allow="autoplay; encrypted-media" allowfullscreen></iframe>
content-loader
content-loader
content-loader