Gå til hoved-indhold
Den højtuddannede Mads Kolte-Olsen, tv., der er skarp til bl.a. langrend, arbejdede flittigt for at få nye sejlere ind i sejlsporten. Han har tidligere stået i spidsen for spejderbevægelsen. Her står han med sportschef Thomas Jacobsen. Foto: Troels LykkeSejlklubber
Den højtuddannede Mads Kolte-Olsen, tv., der er skarp til bl.a. langrend, arbejdede flittigt for at få nye sejlere ind i sejlsporten. Han har tidligere stået i spidsen for spejderbevægelsen. Her står han med sportschef Thomas Jacobsen. Foto: Troels Lykke

Generalsekretær i Dansk Sejlunion Mads Kolte-Olsen: Færdig med sejlsport

- Min rejse med sejlsporten er slut. Jeg vender blikket mod andre muligheder. Efter 5½ år stopper jeg, forklarer Kolte-Olsen, der fra i dag er fortid i Brøndbys betonbunker. Nu tager Chr. Lerche over.

Af Troels Lykke |

Kære sejlere og samarbejdspartnere i sejlsporten…

Min rejse med sejlsporten er slut, og jeg vender blikket mod andre muligheder. Efter 5½ år stopper jeg her ved udgangen af august som generalsekretær i Dansk Sejlunion.

En tidsbegrænset kontrakt indeholder i sagens natur en slutdato og giver bestyrelsen mulighed for at vælge en ny profil til posten.

Sådan skriver Mads Kolte-Olsen på Dansk Sejlunions facebookside.

Det har været en særlig stor oplevelse og ære at arbejde for og med mennesker, hvis hjerter banker passioneret for sejlsporten.

Vild med vand, PULS og flere mennesker på vandet

For fællesskaber, der er vilde med vand, og som fylder havnen med liv og aktivitet. For PULS og vand i håret. Og for flere mennesker på vandet i flere timer.

Samarbejdet om sejlsporten involverer mange mennesker, der som enkeltpersoner, klubber, organisationer eller virksomheder gør en forskel for, at sejlsporten kan leve og udvikle sig.

I bidrager med kroner, med udstyr, med viden, med beslutninger og relationer, med timer, med godt humør og engagement. En meget stor tak til jer for at få flere mennesker på vandet eller båden til at sejle hurtigere.

Tak for nysgerrighed og kreativitet

Jeg vil i særlig grad takke medarbejdere og lederteam i Dansk Sejlunions sekretariat for samarbejdet.

Tak for jeres stadige nysgerrighed og kreativitet på, hvad der kan gøre sejlsporten synlig, inspirere og bane vejen til vandet.

Tak for jeres faglighed og store engagement med at levere viden og værktøjer til sejlere og til frivillige i sejlklubber. Tak for jeres ansvarsfølelse og vilje til at være til stede for sejlsporten og skabe værdi.

Tak for nu. Jeg ønsker jer alle den bedste vind fremover.

Mads Kolte-Olsen
content-loader
content-loader
content-loader