Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
”Klubben sikrer nu, at unge kan sejle i de både, som Dansk Sejlunion ser som fremtidens kapsejladsbåde”, siger Tina K. Lyngsø, th., områdedirektør i Sydbank. Formand for Sejlklubben Neptun Vejle Jan Ibsen fra klubbens sponsorudvalg og Poul Dam Nielsen ses også. PR-foto

Sydbank Fonden donerer J/70er til Sejlklubben Neptun Vejle

Jubel i Vejle. Donationen på 305.000 kr. giver sejlklubben mulighed for at købe en J/70er, som bruges i Sejlsportsligaen. Båden skal også bruges til at uddanne sejlere i området til fremtidens kapsejlads.

Af Troels lykke |

Sydbank Fonden donerer båd til Sejlklubben Neptun Vejle, en kæmpe donation på 305.000 kr. til en J/70er

”Vi kan ikke få armene ned af glæde. Donationen er en enorm hjælp til at fastholde vores unge medlemmer, som helst vil sejle en hurtig og let båd”, siger Poul Dam Nielsen, der er medlem af sponsorudvalget i Sejklubben Neptun Vejle.

J/70 både bruges i Sejlsportsligaen og ses af Dansk Sejlunion som fremtidens kapsejladsbåd.

Med anskaffelsen af J/70 får Sejlklubben Neptun Vejle mulighed for at træne sejlere allerede fra ungdomsårene i de både, der bruges i konkurrencer.

J/70er Youngsters og Women on Water

Båden vil også indgå i Neptuns to nye projekter Youngsters og Women on Water, som er henholdsvis sejlads for unge mellem 15-23 år og sejlads med rene kvindebesætninger.

Sydbank Fondens donation blev officielt overrakt den 26. oktober i Sejlklubben Neptun Vejle. Ved samme lejlighed blev båden døbt Sydbank-båden.

”Vi er så glade for, at Sydbank Fonden har doneret en hel båd til denne sejlklub. Klubben gør et kæmpe arbejde for unge mennesker med sejlerambitioner og sikrer nu, at de kan sejle fra ungdomsårene i de både, som Dansk Sejlunion ser som fremtidens kapsejladsbåde”, siger Tina K. Lyngsø”, områdedirektør i Sydbank.

For et år siden lejede sejlklubben to J/70-både med forkøbsret. Det er den ene af de to både, der nu bliver købt for donationen fra Sydbank Fonden.

content-loader
content-loader
content-loader