Gå til hoved-indhold
Havne
Automaten fås til indendørs og udendørs brug. Foto: Harba
Havne
Enkle og få skærmbilleder skal øge betalingsautomatens brugervenlighed. Foto: Harba
Havne
Sejlklubben Vikingen har med succes anvendt automaten i 2018. - Hvad er alternativet på markedet? De traditionelle betalingsautomater er dyre i anskaffelse, fortæller formanden. Foto: Harba

Harba lancerer billigt og brugervenligt alternativ til havneautomater

Den nye havneautomat, HarbaKiosk, skal være nem at bruge, sikre dataen effektivt og gøre trafikken i havnen mere overskuelig. Nye muligheder i 'cloud-computing' og prisfald på tablets holder udgifterne nede.

Af Sara Sulkjær |

Op mod 80.-120.000 kroner må havne og sejlklubber i øjeblikket finde frem fra bankkontoen, hvis betalingen af havnepenge skal automatiseres.

Det er unødvendige omkostninger, mener danske Harba, der i stedet lancerer deres HarbaKiosk. Et enkelt system, der i den indendørs version i grove træk består af en 14” touch screen-tablet i god kvalitet og en kortlæser monteret i en beskyttende aluminiumskasse.

Dermed holdes udgifterne til installationen af selvbetjeningsløsningen nede på 15.000 kr., hvorefter ejerne må punge ud med 1.500 kr. årligt. 

- Vi har observeret, at de velkendte billetautomater er alt for dyre i installation og drift taget i betragtning af, at man kan det samme med en internetforbundet tablet, forklarer Christian Elkrog, direktør i Harba, om tanken bag det nye produkt.

Nem at bruge 

Brugervenlighed og enkelthed var blandt overskrifterne, da Harbas udviklere satte sig sammen for at udvikle produktet. Kun tre forskellige billeder måtte vises på skærmen, førend sejleren havde betalt: 

1) Indtastning af oplysninger, 2) betaling og 3) kvittering.

Sidstnævnte kommer på e-mail og sms til både sejler og havnefoged, mens alting automatisk bogføres i Harbas administrationssystem og havnens regnskabsprogram. 

- Den er ekstrem simpel at bruge. Hvor vi hentede et beskedent beløb på appen sidste sæson, så har vi fået cirka 65 procent af vores indtægter ind over HarbaKiosk i år, forklarer Carl-Erik Juel Hansen, formand i Vikingen, i en pressemeddelelse.

Undgår kontanter

Dermed skal havnen skal ikke længere jonglere med kontanter i konvolutter, eller sende havnefogeden ud og banke på søgelænderet før solen står op. 

- Der, hvor systemet er rigtig godt, er, at det har nedbragt antallet af kontanter. Her i havnen har vi tidligere modtaget flest penge kontant. Nu sættes pengene ind elektronisk på vores konto og er bogført. Det er en kæmpe fordel for kassereren i klubben, at vi kan undgå kontanter, understreger Carl-Erik Juel Hansen.

Med øjeblikkelig digital registrering af sejlerens placering og betaling frigives havnefogedens tid således til øvrige opgaver.

Priser på tablets er faldet

Det er nye muligheder i såkaldt ”cloud-computing”, hvor data gemmes online, samt fald i priserne på tablets, der har banet vej for den billigere løsning:

- Vi synes, at det er fedt at hjælpe havne med at gøre administrationen nemmere og mere overskuelig. Og når vi så også kan spare dem en masse penge, som kan benyttes til at udvikle havnene på alle mulige andre måder, er det bare helt perfekt, mener direktør Christian Elkrog. 

Cloud-computing betyder ligeledes, at der foretages en sikker kryptering og back-up af kundernes data i systemets cloud infrastruktur. Hermed gør HarbaKiosk det ligeledes nemmere for havnen at opfylde de lovmæssige krav og regulativer for EU's nye persondataforordning, GDPR. 

Mærkatsystemer er en mulighed

I en inde- såvel som i en udendørsversion fås produktet med et par ugers leveringstid. Ved køb af HarbaKiosk har havnen desuden mulighed for at tilkøbe både almindelig printer og klistermærkeprinter.

På den måde er det fortsat muligt at benytte mærkatsystemer, ligesom betaling og registrering kan foregå 100% digitalt, hvis havnen ønsker dette. 

Fakta om HarbaKiosk:

• Findes i en indendørs version og to udendørs versioner, der modtager Mobilepay, Dankort og kreditkort med både chip og kontaktløs. 

• Harbas mission er at gøre livet lettere for både sejlere og havnepersonale. Harba er stiftet i 2015 af Christian Elkrog, der til dagligt er administrerende direktør. Bag Harba står et internationalt team af ildsjæle, der elsker livet på vandet og i havnene.

• Harba-appen til sejlere kan downloades i flere sprogversioner fra Apple App Store og Google Play

Læs mere om produktet på Harbas hjemmeside.

Anne-Marie Rindom i spidsen ved EM i Laser Radial

Med rene top-3-placeringer i stævnets seks sejladser har danskeren kurs mod titlen som europamester, tolv point foran sin nærmeste konkurrent. Også stortalentet Anna Munch imponerer ved mesterskabet, hvor hun er i top-10 inden torsdagens sejladser.

Afstemning

Hvor tit træner du din fysik?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken

Links til andre sites