Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Formand for World Sailing, KDYs Kim Andersen fra Rungsted, deler prisen ud til Anne-Marie Rindom. Foto: World Sailing
Kapsejlads
Hæder til Anne-Marie Rindom og Optimistjolle-verdensmesteren Marco Gradoni.
Kapsejlads
Vi går stærkt udfra og håber meget at Anne-Marie Rindom modtog et Rolex-ur for sin præstation. Foto: World Sailing

BREAKING. Guldfuglen Anne-Marie Rindom tog Rolex World Sailor of the Year 2019

Anne-Marie Rindoms VM- og EM-guld førte til kåring som verdens bedste kvindelige sejler i 2019, på World Sailings årsmøde på Bermuda. Verdens bedste mandlige sejler blev en 15-årig italiensk 3-dobbelt verdensmester i Optimistjolle.

Af Troels lykke |

Anne-Marie Rindom var den bedste kvindelige sejler i 2019 i hele verden, det har sejlere og fans stemt om.

I år vandt Horsens-sejleren, der bor i Aarhus og læser idræt på Aarhus Universitet, nemlig EM i Porto i Portugal og VM-guld i letvejrsstævnet i Genova i Italien.

Men Rindom vandt også guld ved det kæmpe stævne Trofeo S.A.R. Princesa Sofia Regatta i Palma de Mallorca. Og alt det gav genlyd.

Søster fløj med til Bermuda

Rindoms kommentar om kåringen handler om at det er en ære at vinde.

- At vinde Rolex World Sailor of the Year er at deltage i en liste af legender, hvilket er fantastisk. Jeg er så glad for at være på denne liste og det er en stor ære for mig. Det betød meget for mig at blive nomineret og det er spændende at være her (på Bermuda, red.), men at vinde er fantastisk. Jeg har min søster med mig. Hun er kommet hele vejen og vi er her kun i 50 timer og i aften vil vi fejre det og flyve hjem i morgen tidlig, forklarer Anne-Marie Rindom.

Nu ser hun frem til OL i Tokyo, hvor hun er blandt favoritterne til at vinde OL-guld.

- Dette år har været det bedste år i min karriere, og jeg er meget glad for hvordan det er gået. Vi træner nu for næste år, det olympiske år, så det bliver et vigtigt år.

Se video om Anne-Marie Rindoms 2019

Se Christian Lerches snak med Rindom efter hun fik prisen

15-årig yngste mandlige modtager af prisen

Italiens Marco Gradoni tog prisen hos mændene. Han har vundet hvert eneste stævne han har deltaget I fra 2018 og frem til nu.

Det er 14 sejre. Han vandt Optimist-VM I 2017, 2018 og skrev historie da han vandt Optimist World Championship da han vandt det største VM i Antigua, hvor 250 sejlere fra 65 nationer deltog.

Han havde også en af hovedrollerne, da han førte Italien til at vinde Optimist Team Racing Championship.

De nominerede i 2019 Rolex World Sailor of the Year:

Kvinder
Delphine Cousin Questel (FRA) - 2018 PWA World Tour Slalom World Champion
Violeta del Reino (ESP) - 2019 Para World Sailing Championship Hansa 303 World Champion
Anne-Marie Rindom (DEN) - 2019 Laser Radial World og European Champion

Mænd
Antoine Albeau (FRA) - PWA World Tour Slalom World Champion
Mat Belcher og Will Ryan (AUS) - 2019 470 World, European og Hempel World Cup Series Champions og 2018 Etchells World Championship gold (Belcher) / silver (Ryan) medallists
Marco Gradoni (ITA) - 2018 og 2019 Optimist World Champion
Francis Joyon (FRA) - Route du Rhum vinder

content-loader
content-loader
content-loader