Gå til hoved-indhold
Kapsejlads

Dansk SailGP-hold væltede 60 gange - i simulator

Man sejler ikke bare ud i en livsfarlig foilende F50 med 50 knob. Det danske SailGP-hold var derfor i efteråret i London, hvor de over 4 dage væltede 60 gange, forklarer Jonas Høgh-Christensen. Det koster 8000 dollars om dagen. Se også interview med Sehested. Opdateret kl. 13.53

Af Troels lykke |

Det danske SailGP-hold, der har et årligt svimlende budget på 47 mio. kr har fyret nogle af pengene af i London og det har ikke været til fest.

Holdet, der officielt indtil videre tæller jordomsejleren Nicolai Sehested og OL-sølvvinderen Jonas Høgh-Christensen, har været i London med deres gaster.

Til Seilmagasinet.no fortæller CEO for projektet, KDYeren Jonas Høgh-Christensen, 38, at holdet har været i London i efteråret på SailGPs F50 simulator.

Vi 'væltede' 60 gange

KDYeren fortæller at holdet væltede cirka 60 gange i fullsize-simulatoren, der koster 8.000 dollars om dagen.

En F50er sejles af 5 personer. Se sejladschef Russell Coutts forklare om F50eren her. En katamaran, som blev brugt i den forrige America's Cup, men nu er den moderniseret.

- Vi fik tid for vores simulatortid. Vi klarede os bedre end flere andre. 60 procent af vores bomninger klarede vi foilende, forklarer Jonas Høgh-Christensen, der dog ikke skal sejle med, men lede det 20 mand store hold, der første gang skal i aktion i Sydney fra 28. februar.

I starten af det nye år træner holdet videre ti dage i New Zealand i deres nye F50er.

Se interview her med den 30-årige Nicolai Sehested, der for alvor blev kendt da han styrede VO 60eren Vestas på grund i Det Indiske Ocean i Volvo Ocean Race. Nicolai Sehested skulle netop have sejlet Sydney Hobart sejladsen. Vi talte med ham i denne måned:

 

content-loader
content-loader
content-loader