Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Arrangørerne af Guldborgsund Baltic Race kommer med en tidlig julegave til sejlerne. Foto: Guldborgsund Baltic Race

Guldborgsund Baltic Race er i julehumør: Billigere startnumre frem til nytår

Drømmer du allerede nu at kapsejle på én af de tre baner næste år, kan du med fordel allerede nu sikre dig et startnummer - eller du kan købe et til din sejlerkammerat. Der sejles fra den 25.-27. august 2021.

Af Sara Sulkjær |

Den perfekte julegaveidé til sejleren. 

Sådan beskriver arrangørerne bag Guldborgsund Baltic Race de billetter, som de frem til nytår tilbydes de kommende deltagere - eller gavegiverne til disse.

- Vi har sat en række early bird-billetter til salg, som kun kan købes fra nu af og frem til den 31. december 2021, lyder det på sejladsens hjemmeside.

Tre baner til nye og erfarne sejlere

Med et startnummer i hånden kan deltageren se frem til at dyste på én af de tre baner, der er udgangspunkt for sejladsen, der i 2021 sejles fra den 25. til den 27. august. 

Her kan knap så erfarne sejlere give sig i kast med den korteste, 86 sømil lange bane. En bane, der har sit udgangspunkt i den beskyttede del af Smålandsfarvandet:

- Nye sejlere og besætninger eller sejlere, som ønsker at prøve denne form for sejlads i beskyttet farvand og dags-/nat-sejlads, har en mulighed for at afprøve deres færdigheder på denne bane, forklarer de lokale stævneledere om ruten, der som den middellange, 155 sømil lange bane om Lolland-Faster er såvel single- som doublehanded.

Det gælder til gengæld ikke sejladsens største og mest udfordrende rute, som udelukkende kan sejles af besætninger:

- At sejle og navigere på denne 226 sømil lange bane er kun for erfarne besætninger, og banen er udelukkende doublehanded, understreger arrangørerne.

Early Bird priser:

1Star: 800 kr. (normalpris 1.000 kr.)

2Star: 1.000 kr. (normalpris 1.200 kr.)

Du kan booke et startnummer til sejladsen her.

content-loader
content-loader
content-loader