Gå til hoved-indhold
Udstyr

Sailserver giver kapsejleren et værktøj til at analysere sejladsen - hør mere til Silverrudder

Sailserver installeres let i dit NMEA 2000 eller lignende instrumentnetværk. Her samles data op og gemmer det ’i skyen’, så du kan se det på din Sailserver-app, dele det med andre og analysere data, forklarer solosejler Jan Møller, der holder foredrag på torsdag i Svendborg.

Af Troels Lykke |

Du kan blive en af de første, som tester Sailserver i racingudgaven, fortæller Jan Møller, der med sit firma Lopolight samarbejder med virksomheden i Sønderjylland.

I 2020 startede salget af Sailserver i Danmark. I dag er den i brug i over 100 danske både – og nu har du chancen for at komme med på næste bølge.

Sailserver er en enhed, som meget let installeres i dit NMEA 2000 eller lignende instrumentnetværk. Herefter samles data, som gemmes 'i skyen', således du kan se det på din Sailserver-app, dele det med andre og analysere data.

- Der er mange funktioner, fra den bedste ankervagt til en klubhus-funktion, men det er ikke årsagen til, at vi kalder på jer i dag, fortæller Jan Møller, der har sejlet jorden rundt nonstop alene i en Open 40.

Vi kan blive hurtigere og bedre

Som nævnt samles data op, sendes og gemmes på en server, hvilket normalt sker én gang i minuttet – og det er for de fleste og for det meste helt tilstrækkeligt.

- Men vi kapsejlere kigger jo altid efter veje til at blive hurtigere og bedre, og der er ’guld’ i de data, som kommer fra Sailserver. Vi fandt ud af, at den nuværende dataopsamling hvert minut er for lidt til det formål, forklarer Jan Møller.

Derfor sampler firmaet i fremtiden data hvert sekund og laver en bearbejdning af data i Sailserver. Noget, Jan Møller og kollegaer nu tilbyder til både nuværende og kommende ejere i løbet af september. Det sker i form af en gratis opgradering fra cruisingudgaven til ’Racing Sailserver’.

Værktøj til at analysere sejlads

De nye data skal gøre det langt lettere for kapsejleren at vurdere sin egen performance på vandet:

- Målet er at samle dataene og give kapsejleren et værktøj til bedre at kunne analysere sin sejlads, sammenligne den med andre sejlere og i sidste ende forbedre sin performance, påpeger udvikler og hjernen bag Sailserver, ingeniør og sejler Jørg Hansen, og uddyber:

- Sammen med polardiagrammet for båden og de loggede data vil vi løbende analysere sejladserne og præsentere forskellene. Men vi kan ikke gøre det alene, derfor har vi brug for jeres hjælp til både at samle data og tilbagemelde med input, så vi kan videreudvikle Sailserveren.

Hør mere ved Silverrudder i Svendborg

For at introducere Sailserver til nye brugere og informere om planer med racingudgaven afholder firmaet derfor et par ’clinics’ i Svendborg under Silverrudder ombord på båden ’Dream On’:

Torsdag d. 16. september kl. 14:30 på dansk og kl. 15:30 på engelsk.

Det er nødvendigt at tilmelde sig – for på trods af bådens 50 fod er der et begrænset antal pladser.

Tilmelding til: jan@lopolight.com (tilmeldte på Facebook er med)

Fra i dag og frem til slutningen af september tilbyder Sailserver samtidig en permanent opgradering til Racing Sailserver (værdi kr. 2999) ved køb af Sailserver til kr. 2499. Se www.sailserver.com.

For alle nuværende Sailserver-ejere, der deltager i Silverrudder, Sailserveren allerede automatisk opgraderet til Racing Sailserver. 

content-loader
content-loader
content-loader