Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Hverken båd eller mandskab slog sig under kæntringen, der ser noget vild ud. Der er mange meter ned fra øverste skrog. Foto: Richard Pinto
Kapsejlads
Kapsejlads
The F50 catamaran of the Denmark SailGP Team presented by ROCKWOOL capsizes during a practice session ahead of the Denmark SailGP, Event 4, Season 2 in Aarhus, Denmark 17 August 2021. Photo: Ricardo Pinto for SailGP. Handout image supplied by SailGP
Kapsejlads

Dansk F50'er kæntrer på Aarhusbugten før start fredag - som at vælte på en cykel

Denmark SailGP-team med Sehested som skipper kæntrede under træningen på hjemmebanen i Aarhusbugten tirsdag. - Det er lidt som at falde af en cykel for første gang. Nogle af de bedste sejlere i verden har gjort det samme, siger Sehested. Fredag og lørdag sejles kapsejlads.

Af Troels Lykke |

Denmark SailGP-team præsenteret af Rockwool kæntrede under træningen på hjemmebanen i Aarhusbugten tirsdag den 17. august.

Den iøjnefaldende hændelse opstod, da holdet sejlede i Aarhusbugten forud for Rockwool Denmark Sail Grand Prix, der sejles den 20.-21. august.

Se video af kæntringen

Første kæntring

Det er første gang, at den danske båd er kæntret, siden den blev en del af ligaen i 2019. Alle besætningsmedlemmer og båden er okay - og båden var tilbage oprejst og sejlende i bugten inden for 30 minutter.

- Når du sejler på kanten af det mulige i denne form for foiling-båd, er en kæntring aldrig langt væk, siger den danske skipper, Nicolai Sehested og fortsætter:

- Det er lidt som at falde af en cykel for første gang. Nogle af de bedste sejlere i verden har gjort det samme, så vi vil ikke dvæle mere ved det. Jeg tror bare, ​​det viser, at efterhånden som vi får flere timer ombord, skubber vi grænserne yderligere. Båden og besætningen er heldigvis i god behold, og vi glæder os til at give et show til de danske fans på hjemmebane i weekenden.

Billetter
Fans kan opleve mere dramatik som dette på forreste række, når kapsejladserne sejles den 20. og 21. august. Billetter fås på Ticketmaster.

content-loader
content-loader
content-loader