Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Det danske Ker 11.3 hold i Tallinn. Foto: Alexela, ORC Worlds
Kapsejlads
Alexela ORC World Championship 2021 August 6-14, 2021 - Inshore Races powered by Alter Marine, August 11 Kalev Yacht Club, Tallinn, Estonia ©Alexela ORC Worlds 2021 Felix Diemer #orcworlds2021tallinn #poweredbyalexela #altermarine
Kapsejlads
Alexela ORC World Championship 2021 August 6-14, 2021 - Short Offshore Race powered by Pantaenius, August 13 Kalev Yacht Club, Tallinn, Estonia ©Alexela ORC Worlds 2021 / Felix Diemer / #orcworlds2021tallinn #poweredbyalexela # pantaeniusyachtinsurance
Kapsejlads
Kapsejlads
Alexela ORC World Championship 2021 August 6-14, 2021 - Inshore Races powered by Alter Marine, August 11 Kalev Yacht Club, Tallinn, Estonia ©Alexela ORC Worlds 2021 Felix Diemer #orcworlds2021tallinn #poweredbyalexela #altermarine
Kapsejlads
Alexela ORC World Championship 2021 August 6-14, 2021 - Inshore Races powered by Alter Marine, August 11 Kalev Yacht Club, Tallinn, Estonia ©Alexela ORC Worlds 2021 Felix Diemer
Kapsejlads
Tine Kjærgaard så fotos af sin far i Tallin, Per Kjærgaard, der gastede i Tornado for Peter Due i 1980 ved OL og tog sølv.

Helsingør-hold i Ker 11.3 med Stannow og Westergaard tog 18. plads ved ORC-VM i Tallinn

Mere end 1000 sejlere var til ORC-VM i Tallin. I alt deltog 104 både i tre størrelseskategorier fra TP52 til Fareast 28R. Dixi Sailing Team fra Helsingør sejlede blandt andet med i mesterskaberne fra den 6.-14. august. Også de danske både Sirena, en Club Swan 42 samt Stony, en Italia 11.98, var til start foruden Ker 11.3'eren, Dixi.

Af Troels Lykke |

ORC-VM var et miks af professionelle og amatørbesætninger - i kategori B, som Dixi sejler i, var mere end halvdelen af besætningerne professionelle, og blandt de ti første både var der blot to amatørbesætninger.

Der var deltagelse primært fra de nordeuropæiske lande, dog med enkelte besætninger sydfra.

Intens konkurrence

Dixi Sailing, med skipper Erik Stannow og taktiker Stig Westergaard, sejlede under VM en langdistance-offshorem som var på 170 sømil. Der blev derudover sejlet seks op-ned-kapsejladser og endelig en kortere offshore på 50 sømil.

- Det var intens konkurrence, hvor primært Landmark 42, X-41 og Club Swan 42 viste vejen. Vi blev 12'er i den lange offshore (fem af amatørerne, red.) og endte for stævnet på en respektabel 18. plads, som er 12. af amatørbesætningerne, forklarer Erik Stannow.

Han fortæller videre til Minbaad.dk:

- Konkurrence ved ORC-VM er intens, og der investeres store summer i at optimere bådene til netop denne måleregel fra bådproducenter og ejere. En af deltagerne havde bygget en helt ny 44 fods oneoff-carbonbåd med et “rygtet" budget på 10 mio. kroner (Clean Energy) og blev nummer otte i vores klasse. Set i det lys er vi tilfredse med vores placerin,  omend vi ser frem til at få optimeret vores båd yderligere til netop ORC-målereglen, siger Erik Stannow, som ejer og styrer Dixi.

Westergaard: Utroligt lærerigt VM

Også taktiker på båden, Stig Westergaard, har rosende ord efter mesterskabet:

- VM var utroligt lærerigt for besætningen. Vi er blandt de bedste på boathandling i feltet, forklarer han og suppleres af holdets fordækker:

- Vi havde flere tætte manøvrer på seks dage, end vi normalt har på et helt år - fantastisk træning for os alle, understreger Mads Taatø, fordækker på Dixi.

Fra Danmark deltog i alt tre både; Sirena, en Club Swan 42, Stony, en Italia 11.98, samt naturligvis Dixi, en Ker 11.3

OL-sølvvinders datter Tine Kjærgaard var med og så sin far på billeder i Tallin fra OL i 1980

Før muren faldt tilbage i 1980 vandt Per Kjærgaard OL sølv i Tallin for Danmark sammen med Peter Due.

Pers datter Tine sejlede med ved ORC VM ombord på Dixi Sailing Team, hvor hun var storsejlstrimmer.

Tine er selv en dygtig sejler og vandt VM i matchrace sammen med Dorthe O tilbage i 2006.

“Det var en fed oplevelse at gå i familiens fodspor” siger Tine.

Holdet  boede på hotel Pirita, som er det oprindelige olympiske hotel og selvom det er renoveret så hang der på væggene masser af minder om ol.

Bl.a. var der en tornado plakette med min far navn på og det flotte billede fra medalje ceromonien.

"Det var lidt emotionetl da de 2 estiske OL medalje vindere i 470 Tõnu and Toomas Tõniste åbnede stævnet ved at tænde den oplympiske ild.” siger Tine.

Tur til Tallinn var hård

Turen til Tallinn fra Danmark var en hård omgang - dels fordi der skulle sejles omkring 1000 kilometer, som uheldigvis faldt sammen med en sjælden sommer storm. Team Dixi sejlede for rebet storsejl 16 knob i 36 knobs vind på turen til mesterskabet.

Hjemturen til Danmark blev udskudt grundet en god “æbleryster”, som byggede momentum over weekenden. Dixi Sailing Team regner med at have båden hjemme snart, hvorefter forberedelser til DH-DM i Juelsminde fra den 9.-12. september for alvor kan indledes.

content-loader
content-loader
content-loader