Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Dixi med Erik Stannow og Westergaard tættest på mærket - Sunfast 3600 ovenfor, mens Stony - Italia 11.98 og HH42 Quinta Light er bagved. Foto: Anki Hansen
Kapsejlads
Foto: Anki Hansen
Kapsejlads
Foto: Anki Hansen
Kapsejlads
Ker 11.3 fra Helsingør er sponsoret af HH, Elvstrøm, Teufelsberger (Roblon), Proveo og Wired Relations. Foto: Mikkel Sangstad
Kapsejlads

Jordomsejler Stig Westergaard taktikker bag storbåds-sejr til Ker 11.3 i Sundet Rundt

Ker 11.3, Dixi Sailing Team fra Helsingør, gjorde det godt i Sundet Rundt, hvor de vandt. Båden blev styret af ejeren Erik Stannow, der havde prof-sejleren Stig Westergaard med. De kender hinanden fra OK-jollen. Se en virkelig fræk og perfekt start i den nye, store sejlads i København.

Af Troels Lykke |

Den 37-fods Ker 11.3 med skipper Erik Stannow og taktiker Stig Westergaard var ikke den største båd i Sundet Rundt, den nye forårsklassiker i København.

Men Ker 11.3 var en af de hurtigste efter 6 timer og 14 minutters sejlads. Dermed sejlede de blandt andet fra to optimerede Arcona 465'ere på ren sejltid.

Først i mål var en HH 42 Quinta Light fra KDY, men på DH vandt Ker 11.3, dog kun med under ét minut foran HH 42'eren.

Virkelig tjekket start

Der deltog op mod 100 deltagende både i den 40 sømil lange sejlads for store både med start ud for Svanemøllehavnen med en sydlig vind på cirka 200 grader.

- Vi vandt starten (som ses på video), og derefter krydsede vi op til et afvisermærke, før vi sejlede mod Taarbæk med en kurs foran for tværs, før vi sejlede mod Barcebäck, hvor vinden falder til 5 m/sek, forklarer rorsmand Erik Stannow, der også slog den nye Italia 11.98 med One Sails-taktiker Mads Christensen.

- Vinden øgede, da vi sejlede op mod Øresundsbroen, hvorefter vi sejlede tilbage til Barcebäck og tilbage til mål ved Svanemøllehavnen med en code zero i svag vind, men vinden kom lige før mål. Det var en god sejlads, Stig Westergaard gjorde det godt sammen med holdet, vi kender hinanden fra OK-jollen, uddyber Stannow overfor Minbaad.dk.

Sejl skulle fikses af sejlmagersøn

Holdet var også ude for en sejlreparation.

- Da vi lænsede med gennaker A3 og stagsejl tilbage fra Øresundsbroen til Barsebäck måtte A2 gennaker repareres af Elvstrøm Sails-sejlmagerens søn, Mads Christian Taatø, fortæller Erik Stannow.

Gasterne i sejladsen på Dixi Sailing Team var Stig Westergaard, Mads Visnek, Emil Bro, Matias Rossing, Mads Chr. Taatø, Bjørn Juhl Christiansen, Julius Strüwing, Peter Dahm Frederiksen og Mikkel Sangstad, som tager foto og producerede video.

Se flotklippet video af filmklipperen Mikkal Sangstad, hvor man ser, hvordan Dixi-holdet vandt starten.

Resultater fra Sundet Rundt.

content-loader
content-loader
content-loader