Gå til hoved-indhold
Tur
De nye og glade bådejere foran båden, som sandsynligvis for navnet Frøken Bredgaard. Privatfoto

Nye sejlerfamilier: Familien Bredgaard købte en 42-fods Jeanneau helt uden sejlerfaring

Flere nye sejlere er under corona-pandemien kommet til - og de er ikke alle ens. Vi har forestillinger om, hvordan en sejlerfamilie er, men måske vi skal ændre vores syn, skriver Cille Rosentoft, der i en ny artikelserie taler med de grønne sejlere.

Af Cille Rosentoft |

De sejlerfamilier, Cille Rosentoft har talt med i Minbaad.dk's seneste artikelserie er vidt forskellige, og deres tilgang til sejlads og til dét at være bådejere er der også stor forskel på.

Alligevel har de det tilfælles, at de elsker havet, og at de ønsker at bruge tid sammen. Derudover er der ikke mange lighedstræk, blot dét at de alle er nye sejlerfamilier. Her kan du møde den første familie. En familie, der bærer efternavnet Bredgaard, og som består af Mads, 54 år, Tina, 50 år, Christoffer, 18 år og Oliver på 14 år 

Mads og Tina, Hvilken båd har I købt?

- Vi har købt en Jeanneau Sun Odyssey 410 hos Tempo i Ishøj i juli i år. Planen var egentlig, at vi skulle kigge på brugte både, men den, vi havde udset os, stak for dybt. Så den udelukkede vi hurtigt.

- Tempo havde tre nye både hjemme, en på 36 fod, en på 38 fod og en 41 fods Sun Odyssey. Vi var sikre på størrelsen, for vi vil gerne give vores drenge mulighed for at have venner og kærester med ombord. Vi spurgte derfor Tempo, hvornår de kunne levere, og det kunne de ugen efter. Så vi blev bådejere til en helt ny båd lidt hurtigere end planlagt.

Hvad er jeres erfaring med sejlads, og hvordan er I kommet i gang?

Mads: - Vi har ingen erfaring, men jeg har leget lidt med tanken om at sejle længe. Tina har ikke været klar før nu. Vi kender en sejler, som tog os med ud på havet for at se, om det var noget for os. Ét er jo forestillingerne, men noget andet er at være på vandet. Vi kunne overhovedet ikke sejle og anede ikke, hvordan vi ville have det ombord.

Tina: -  Det var ikke så farligt, som jeg troede. Det blæste ellers lidt, men jeg blev positivt overrasket. Jeg havde ikke lyst, mens børnene var små, og jeg havde en forestilling om, at vandet var farligt, og at det ville være voldsomt at sejle.

- Vi var ombord på båden en lørdag i juli og sejlede en lille tur. Derefter lavede vi en plan om, hvordan vi skulle gøre, nu hvor vi gerne ville være sejlere. Men den plan var teoretisk. Vi ville melde os til en sejlerskole og lære at sejle, leje en båd næste sommer for at få en fornemmelse af, hvad vi ville have og derefter købe en brugt båd om et par sæsoner. Men så blev det mandag, og så købte vi en helt ny båd hos Tempo.

- Tempo stillede med en instruktør, som sejlede med os de to dage, det tog at komme fra Ishøj til Korsør. Der lærte vi lidt ombord og fik en fornemmelse af båden. Vi lærte også om de skrevne og uskrevne regler. Vi ved eksempelvis nu, at det er helt forbudt at sejle med fendere ude, hvis man vil overholde de uskrevne regler. Vi lærte også om vigeregler, at sætte sejl og om navigation. Vi lærte båden at kende - vores båd.

-  Så var vi jo bådejere og ringede til vores ven og spurgte, hvad vi så skulle gøre. Men så fandt vi ud af, at vi skulle have en bådplads, og det er ikke så ligetil. Det endte dog med at flaske sig, og vi fik en bådplads, inden vi fik leveret båden ugen efter.

Hvordan har jeres sommer været?

-  Nu har vi været alene ude og sejle. Vi har været ude af havnen, rundt i to timer og ind igen. Vi valgte selvfølgelig en dag, hvor vejret var mildt, men der var nok til, at vi kunne sætte sejl. Det var en god tryghed at mærke, at det kunne vi godt selv. 

Mads: - Nu skal båden lånes ud til bådudstilling og derfor sejles til Ishøj. Jeg sejler den sammen med en fra Tempo. Hvem der skal sejle den retur, må tiden vise ...

Hvordan er det at træde ind i denne sejler-verden?

Tina: - Det er afslappende, når man er der, men det er også tidskrævende. Man skal sætte andre ting på stand-by. Man kan ikke bare sejle en time - det bliver til to, tre, fire. Så står opvasken der stadig, når man kommer hjem. Man skal acceptere, at man skal tilsidesætte andre ting.

Mads: - Det har været fedt at nå så langt på så kort tid. Vi har haft båd i lidt over en måned, og vi føler allerede lidt, at vi kan sejle hvorhen, det skal være. Det svære er havnemanøvrer. At lægge til, ramme båsen og mellem pælene. Det kræver træning. Man kan kun lære det ved at gøre det en masse gange selv og acceptere, at man ikke rammer i første eller andet forsøg. 

Hvad har været svært, udfordrende og overraskende?

Tina: - Jeg er overrasket over, hvor stille det er. Det er bare stille, når man slukker motoren.

Mads: - Der er mange uskrevne regler, og mange ting man ikke finder ud af, før man har været der et stykke tid. Måske kan man se det, fordi folk kigger skævt. Man kan ikke læse sig til det. Jeg troede måske også, at det, der ville være en stor opgave, ville være at lære at sejle. Altså at håndtere båden og navigationen. Men det er jeg blevet overrasket over - det kan man lære hurtigt. De andre ting er svære, altså havnemanøvrer, fortøjringer når det blæser 15 m/s, og hele havnen gynger. Der er en masse ting rundt om det at sejle. En masse småting, som man opdager undervejs.

Tina: - Spørgsmål som: "Hvor længe kan vandet i tankene holde sig? Hvor køber man de bedste reb?” Hvis man tror, at et reb er et reb, bliver man hurtigt klogere. 

Er I lavet af noget særligt og er meget spontane?

- Man kan godt følge den teoretiske plan, være grundig og undersøge, planlægge i lang tid - men får man så handlet på det? Man skal også huske at leve livet!

- Der er nogle, som ser lidt skævt til os. Det er ikke noget, de siger direkte, men det er en fornemmelse, vi får. Det er jo fordi, vi er helt uerfarne, køber en kæmpe båd, og fordi vi kaster os ud i det uden først at tage diverse sejleruddannelser. Foreløbig går det rigtig godt, og vi elsker det, men man er jo selvfølgelig ikke immun overfor kritik. Langt de fleste sejlere, vi møder, er heldigvis hjælpsomme og imødekommende. Det hjælper med at få familien til at føle sig trygge i havnen.

Jeg, Cille Rosentoft, kan ikke lade være med at tænke på, at de er så meget i gang med at leve livet og udleve deres drømme, og jeg ville være helt tryg ved at møde dem i en havn.

Tina og Mads' gode råd til andre, der drømmer om at blive sejlerfamilie

1. Overvej økonomien inden

- Økonomi kan for mange være en udfordring. Man skal sætte sig ind i økonomien ved at anskaffe sig båden. Samtidig er det dyrt at have båd, og der er både udgifter til forsikring, havneplads, vedligeholdelse og udstyr - det er dyrt. Det koster 1000 kroner at tage i håndtaget til en bådbutik, plejer vi at sige.

- Vi har eksempelvis lige fundet ud af, at det er smart at have en vinterpressening - det koster 30.000 at få syet sådan én. Det er nok en god investering, men der er mange ting, og det løber op.

2. Find en erfaren sejler, som kan hjælpe i starten

- Det er en god idé at have én, der kan hjælpe en til at starte med. En erfaren sejler, som man kan trække på, og som kan lære fra sig. Når man har en erfaren sejler med, kan man spørge om alle de dumme spørgsmål.

- Hvor finder man ellers svar på alle sine spørgsmål? Alt står der sikkert, men det skal være til at finde.

content-loader
content-loader
content-loader