Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
VIM havde god fart, også i let luft. Foto: Felix Demer
Kapsejlads
Kapsejlads
VIM med den røde spiler er i front. Foto: Felix Demer
Kapsejlads

12M VM i Finland vundet sikkert af Skovshoved-båden VIM fra 1939

VIM med Patrick Howaldt som skipper og Bo Selko som taktiker samt besætning vandt 12M Evli 2021 World Championship med fire første- og to andenpladser. - Vi har fået bedre fart efter samarbejdet med Bo (Selko) i let og hård luft, forklarer Patrick Howaldt til minbaad.dk

 

Af Troels Lykke |

VIM, US-15, er en ældre dame fra 1939. Hun vejer 26 ton, er 21 meter lang og masten er 29 meter høj. 12MR-båden sejles af 16 mand og skipperen og rorsmanden hedder Patrick Howaldt.

Holdet vandt i denne måned VM i Helsinki, arrangeret af Nyländska Jaktklubben, der ligger på en ø. Stævnet var et meget socialt stævne, forklarer Howaldt.

Ni både stillede op. Stævnet havde masser af drama, hvor flere både havarerede, herunder, herunder danske Wings med Philipp Skafte-Holm og mandskab, der ødelagde deres storsejl, da de rettede en fejl efter en kollision, erfarer minbaad.dk.

Ingen satte spiler i en sejlads

Det blæste da også kraftigt en af sejladsdagene, hvor alle undlod at sætte spiler i en sejlads og hvor kun 5 af 9 både sejlede i den hårde vind, hvor der ifølge Patrick Howaldt var mellem 19 og 25 knobs vind. 12 mR-klassereglerne siger at der ikke må sejles i mere end 22 knob, målt over en periode.

Men Patrick Howaldt mener det var fuldt forsvarligt at sejle i den hårde luft, og han ville faktisk også gerne sætte den 295 kvadratmeter spiler, men det var der ingen grund til når andre ikke gjorde det og man lå helt fremme.

- Det er faktisk nemmere at bomme storsejlet, når spileren er oppe, vi var helt oppe og sejle 14,5 knob da vi havde spileren oppe, forklarer Patrick Howaldt, der kun styrer båden.

- Jeg prøver at blande mig uden om så jeg ikke bliver skældt ud, siger han til minbaad.dk med et smil.

Selko fik sat rig og sejl mere løst - det gav fart

Om sejren siger han:

- Vi havde nu god fart også i den lette luft, hvor (sejlmager, verdensmester og prof-sejler, red.) Bo Selko har været coach i et længere stykke tid. Han hjulpet os til at vi  er blevet hurtigere. Vi sejler med lidt mere åbne sejl, har har lidt mindre tryk på riggen i let men også i hård luft, fortæller skipperen om båden der har et krydsstel på 210 kvadratmeter,

Resultater - se video da VIM går over målstregen
 

content-loader
content-loader
content-loader