Marex 330 Scandinavia har nordisk charme og potente sejlegenskaber viste test i Aabenraa
330 Scandinavia er til danske forhold. Kahytten har nemlig en bred skydedør i aluminium og glas, der fører ind fra agterdækket. Men den norske båd har også en meget stor skydelem i taget, der giver en slags cabriolet-fornemmelse. Båden er har super fine løsninger. Se video.
Vi testede Marex 330 Skandinavia i dens rette element, nemlig i et nordisk klima i Aabenraa, hvor det koldt og varmt til tider.
Vi måtte lukke gik og åbne skydedøren agter i glas med aluminium og det gjaldt også skydetaget alt efter hvor varmt det var. Skydetaget, der er ret bredt, giver en cabriolet-fornemmelse om bord, kører manuelt. Men den er let at åbne og lukke, og importør og eneforhandler Kasper Reese fra Reese Marin, fortæller at det er en pointe, at den er manuel, da den dermed er mere holdbar, end havde den været elektro hydraulisk.
Solidt håndværk siden 1972
Marex 330 Scandinavi er solidt og lækkert håndværk. Marex ved Fevik har da også produceret både siden 1972.
Da modellen blev lanceret i 2000, hed den 330 Millennium og var den største Marex havde udviklet indtil da. Og der solgt omtrent 60 af denne 330 Millennium.
Men nu kommer nordmændene med en helt ny Marex 330 Scandinavia. En båd, der er rigtig fin til tursejlads lige fra april til oktober, den har rigtig mange fine løsninger, god nordisk stil og flot finish over alt. Der er meget teak, hvilket giver hygge og charme. Moderne er den også med indirekte LED-lys mange steder.
Og man kan sagtens have to gæster med, da der er to kahytter at sove i.
Planer ved 14 knob med to 270 hk dieselmotorer
Ved 14-15 knob kommer den norske båd op at plane og det sker uden at stævnen stejler for meget, når der lukkes op for de to 270 hk Mercury-dieselmotorer. Ved 25 knob sejler båden som på skinner og er retningsstabil og der er ingen nævneværdig larm fra de to motorer.
Skroget er også stærkt nok, for da vi mødte bølger var der ikke en masse ting, der rystede om bord, hvilket vidner om kvalitet.
Man sidder virkelig godt i førersædet og har et fint 360 graders udsyn. Og som noget nyt er der fra førersædet direkte udgang til et bredt sidedæk.
Ved siden af, i bagbord side, er der et vippebart co-pilotsæde, hvor der er kopholdere foran i teak. Ryglænet kan vende frem eller tilbage, alt efter om man vil sidde og følge sejladsen eller om man er i havn og vil sidde i salonen, hvor der er plads til seks personer, hvor alle har fint udsyn til havnen gennem de store panoramavinduer. Et udsyn som noget de færreste sejlbåde kan tilbyde.
I ruftaget er der fire spots i salonen og to i gangen ned mod kahytterne fremme. Noget der siker lys om aftenen.
Der er god plads mellem salonbordet og pantryet i styrbord side. Man føler sig aldrig klemt i Marex 330 Scandinavia.
Pantryet, der er langt, har en todelt vask, grillmuligheder og under er et køleskab. På agterdækket tilgodeses grillmesteren med en mulighed for tilkøb af BBQ-grill.
Ved dørken er der et panel, hvor man kan tilslutte stik til enten 12 eller 220 volt. stikkontakt. Belysningen i loungen varetages af fire spots i loftet og to spots foran trappen ned til soveafdelingen. En praktisk detalje på mørke aftener.
Siddegruppen agter kan leveres med ekstra køleskab, ismaskine, ekstra siddebænk, opbevaring eller tilpasning for dem, som ønsker mere rummelighed. Der er generelt i båden lagt fokus på opbevaringsmulighederne.
Komfort i kahytter med store vinduer
Forkahytten er lys med de store sideruder, man føler sig også her henført i en luksusbåd, der da også koster cirka 3,25 mio. kroner sejlklar hos Reese Marin i Aabenraa.
Køjen fremme er fin rummelig til to personer og madrasserne er tykke og behagelige at ligge på. Der er også hylder og klædeskab til tøj og ståhøjden er fin. Tre spotlights og to læselamper giver fint lys.
Disse både bruges ofte af et par, og mange vil blive betjent af en enhåndsskipper, så evnen til at opgive kørekontrollen og hurtigt være på dækket med en line i hånden er enormt vigtig.
I midterkabinen er der også god plads til to voksne og der er naturligt lys fra store, lavt placeret vinduer. Se billeder i bunden af artikel og i videoen.
Effektivt varmesystem
Varmesystemet i Marex 330 er desuden yderst effektivt, og ønsker man nedkøling, kan aircondition ligeledes krydses af på listen.
Der er mulighed for tilkøb af solceller på taget. Solcellerne leverer 900W, hvilket er nok til, at båden ikke behøver at være tilkoblet landstrøm, når man opholder sig væk fra båden - fryser og køleskab kan man derfor lade stå tændt.
Til den eventyrlystne er der mulighed for tilkøb af tag-holder til SUP-boards, kajakker eller til cykler.
Solsengen på fordækket har samtidig en funktion som flydende platform i havet, hvor børn og forældre kan bruge den som deres egen flydende private ø.
Vi anbefaler et køb - båd med sejlglæde og komfort
Marex 330 Scandinavia begejstrer en med god, hyggelig og indretning og med gode sejlegenskaber er båden et køb værd. Den øger sejlglæden, enten om man har travlt eller vil cruise afsted for 7-8 knob og nyde naturen.
Data om Marex 330:
Skrogtype: Planende
Skroglængde: 9,99 m kort platform / 10,49 m lang platform
Skrogbredde: 3,4 m
Dybde: 1,1 m (single ); 0,9 m (twin)
Vægt: 5500 kg (Light Craft) 7430 kg (Max.)
Besætning: 8
Senge: 4 + 2
Brændstof: 650 L
Vand: 300 L
Varmvand : 50 L
Holdingtank: 200 L
CE-kategori: B
Design: Marex & Nikl design
Størrelser:
Master-seng, frontkabine: 210 x 160+ cm. Midterkabine: 200 cm x 160 cm
Ståhøjde under kaleche: Ved front 198 cm, ved pantry 194 cm, ved siddegruppe 208 cm
Ståhøjde i cockpit: Min. 193 cm
Ståhøjde i forkabine: 194 cm
Ståhøjde I midtkabine: Omklædning 194 cm, entré til kabine 110 cm, over seng 55 cm
Højde uden mast: 3,98 m og over vandlinje uden mast 2,88 m
Importør og eneforhandler: Reesemarin.dk (Aabenraa)