Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Allerede kort tid efter rundingen af topmærket kom de store sejl op. Dixi satte Code 0 understøttet af stagsejl, som er optimalt på de cirka 100 grader vindvinkel der var. Det forblev sejlføringen de næste cirka 14 sømil og faktisk kom Code 0 igen i brug på yderligere 4 sømil af banen. Foto: Anki Hansen
Kapsejlads

DH-Danmarksmesteren Dixi Sailing Team Ker 11.3 fra Helsingør vinder Sundet Rundt for 2. år i træk

I weekenden blev der nord for København sejlet Sundet Rundt på 33 sømil. I storbådskategorien deltog et stærkt felt bestående af 15 både med en Sun Fast 3600 som mindste og en Swan 56 som største. Erik Stannow var ved roret på Ker 11.3'eren og Stig Westergaard stod for taktikken.

Af Troels Lykke |

Banen var 33 sømil lang og gik fra København til Tårbæk, rundt om Middelgrunden til Landskrona, Barsebäck og retur til København.

Vejrudsigten havde stillet 3-5 m/s i udsigt fra omkring 290-300 grader, men vinden friskede op i løbet af dagen, og i perioder var der op til 10 m/s, som satte gang i de store både.

Efter en tæt start og et kort kryds rundedes topmærket i en tæt kamp, som man kan se på videoen her.

Der blev regnet på vandet

Efter rundingen af Barsebäck var Quinta fortsat forrest efterfulgt af de to Sotoer og derefter Dixi. Der blev regnet på GPH-tider på alle både, og stillingen var fortsat tæt.

Efter et kryds til Vedbæk og endnu en gang rundt om Middelgrunden, kom bådene i mål ud for Svanemøllen Havn. 

Efter handicapregulering løb Dixi med Erik Stannow ved roret og Stig Westergaard som taktiker af med sejren, efterfulgt af Quinta Light på andenpladsen med skipper Michael Møllman og på tredjepladsen Soto 40'eren Easy Lover med skipper Tomas Toft.

Næste gang Palby Fyn Cup

Næste sejlads for vinderne fra Dixi Sailing Team er Palby Fyn Cup, og herefter sejler teamet Sjælland Rundt.

Her kommer Erik Stannow, der også er næstformand i Helsingør Sejlklub, med en opfordring.

- Det ville være fedt at se 25 store både til dette års Sjælland Rundt, så har du ikke tilmeldt dig, så er det stadig muligt. Men skynd dig!

content-loader
content-loader
content-loader